Af Ritzau - 19/12-16 21:28

Solo-ulykke i Bording koster 38-årig mand livetSolo-ulykke i Bording koster 38-årig mand livet

En mand fra Ikast blev mandag dræbt, da han kørte galt i sin bil.

storybild

En 38-årig mand fra Ikast blev mandag dræbt, da han kørte galt i Bording. Arkivfoto. (Billede: Free/Pressefoto Region Midtjylland)

En 38-årig mand har mandag mistet livet i en soloulykke i Bording ved Ikast.

Ulykken skete på Kaj Munks Vej, hvor forbipasserende så den 38-åriges bil ligge på taget.

- Det er sket i et sving, hvor han formentlig har ramt en vold. Bilen er så væltet om på siden og videre om på taget, fortæller vagtchef René Pagh fra Midt- og Vestjyllands Politi.

Den 38-årige, der kommer fra Ikast, blev erklæret død af en læge på ulykkesstedet.

Som altid ved alvorlige ulykker har en bilinspektør været tilkaldt for blandt andet at undersøge, om det kan have været en fejl på bilen, der var skyld i ulykken.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx