Af - 28/05-14 18:54

Udenrigsministeriet er tavst om bortført danskerUdenrigsministeriet er tavst om bortført dansker

Udenrigsministeriet har hele dagen i dag ikke ønsket at udtale sig om den civile danske observatør, som er blevet taget til fange i Ukraines voldsprægede Donetsk-region.

storybild

Bevæbnet pro-russisk oprører holder vagt ved et tjek-point i det krigsramte Østukraine. (Billede: Polfoto/Arkiv)

Danskeren, hvis navn udenrigsministeriet tilbageholder af sikkerhedshensyn, er een blandt fire civile observatører i den ukrainske by Donetsk, som organisationen OSCE har mistet kontakten til.

OSCE, Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa overvåger situationen i det uroprægede område i Østukraine.

De tre andre forsvundne observatører er fra Tyrkiet, Schweiz og Estland.

Om gidslernes situation siger Ukraineeksperten, Johannes Wamberg Andersen til Metroxpress:

- Der er meget stor forskel på, hvordan de prorussiske oprører behandler gidslerne. Nogle af dem lever under ret så kummerlige forhold, formentlig fordi oprørerne mener, at de blander sig i noget, som ikke vedkommer dem.

Udenrigsminister Martin Lidegaard (R) kalder på sin twitter tilbageholdelserne for "uacceptabelt", og kræver, at gidslerne øjeblikkeligt frigives.

Ifølge Ole Egberg Mikkelsen, chef for Udenrigsministeriets Borgerservice har udenrigsministeriet nedsat en krisegruppe, som i disse timer arbejder på højtryk for at få løsladt den danske observatør.

Den danske observatørs familie er blevet tilbudt krisehjælp i situationen, som Johannes Wamberg kalder for farlig:

- Der er ingen tvivl om, at situationen er farlig. Men jeg tror ikke, at det nødvendigvis behøver at være overhængende livsfarligt, for oprørerne bruger jo gidslerne til at tjene penge på, og det gør de jo kun ved at holde dem i live.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx