Af Silla Bakalus - 31/10-17 19:11

Dansk tv-vært overfuset foran børnehave: Anklaget for omsorgssvigt, da hun afleverede sin to-årige sønDansk tv-vært overfuset foran børnehave: Anklaget for omsorgssvigt, da hun afleverede sin to-årige søn

Er det over grænsen?

storybild

Mette Cornelius blev mandag overfuset ved aflevering af sin søn i børnehave. Arkivfoto. (Billede: Sarah Christine Nørgaard)

Tv-værten Mette Cornelius fik en noget ubehagelig start på ugen, da hun mandag morgen blev overfuset af en kvinde, der anklagede hende for omsorgssvigt, mens hun afleverede sin søn i børnehave.

Det skriver tv-værten på sin Instagram-profil:

'Nå, men så startede mandagen med (muligvis) at blive politianmeldt. Af en midaldrende kvinde, der mente, at jeg var skyldig i omsorgssvigt, fordi jeg lod min seks-årige datter sidde ude i bilen foran og høre musik (som de mange andre morgener, hun har valgt det frem for at gå med ind), mens jeg afleverede min toårige søn.'

Mens Mette Cornelius var inde børnehaven havde en dame tilsyneladende fået øje på hendes datter, der sad alene i bilen. Og det faldt tilsyneladende ikke i god jord hos kvinden, der pludselig kom ind i børnehaven, hvor tv-værten var ved at aflevere sin søn, og begyndte at råbe op om, hvem der ejede bilen udenfor.

Læs også: Kronprinsens nære ven afslører detaljer om frygtelig ulykke: Derfor har Frederik et ar i baghovedet

Episoden udviklede sig meget dramatisk, og Mette Cornelius uddyber over for Ekstra Bladet, at hun selv gik i panik:

»Jeg siger jo så, at det er mig, og så fortsætter hun med at råbe og siger, at jeg skal se at få hende ud, og at hun har siddet der alt for længe. Hun var meget intimiderende, og hun anklagede mig for at være en dårlig mor og for omsorgssvigt. Jeg går selvfølgelig i panik, og jeg syntes, at det var meget ubehageligt. Men min datter havde højst siddet i bilen i 10 minutter,« fortæller hun.

Kvinden, der ikke selv havde børn i børnehaven, råbte af Mette Cornelius inde i børnehaven, at hun havde skrevet tv-værtens nummerplade ned, og at hun ville anmelde hende til politiet.

Tv-værten bad kvinden om at blande sig uden om, men kvinden var så voldsom i sin fremtoning, at Mette Cornelius begyndte at tvivle på, om hun måske vitterligt havde været galt på den ved at efterlade datteren i bilen.

Hele episoden har rystet både Mette Cornelius samt hendes datter.

»Hun (datteren, red.) fortæller mig, at hun var blevet rigtig bange for kvinden, der havde banket på bilruden, og at hun troede, det var en børnelokker. Hun var også bange for, om politiet nu ville komme, og om jeg skulle i fængsel. Da jeg konfronterer kvinden med, hvad min datter sagde, fortsatte hun bare,« fortæller tv-værten til Ekstra Bladet.

Da hun endelig slap væk fra kvinden og fik afleveret sin datter i skole, ringede Mette Cornelius til sin mand, hvor hun lod tårene få frit løb.

Derefter ringede hun til børnehavens leder, der fik beroliget hende og fortalte, at de aldrig havde oplevet noget lignende.

Også flere kollegaer fik beroliget Mette Cornelius med, at de på samme måde efterlod deres større børn i bilerne om morgenen.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx