Af - 27/09-13 07:00

Reklamemand: Kommunes sex-reklame er håbløst gammeldagsReklamemand: Kommunes sex-reklame er håbløst gammeldags

Sex i reklamer bruges på en langt mere sofistikeret måde i dag, lyder det fra kreativ direktør i et af landets største reklamebureauer

storybild

Du husker sikkert 'det ikk så ringe endda'-reklamen, med Gunnar og Minna, der emmede af sex (Billede: YouTube.com)

En pin-up-kalender med halvnøgne unge mænd og kvinder har vakt forargelse hos både Dansk Kvindesamfund og socialdemokraten Britta Thomsen, der sidder i EU's ligestillingsudvalg.

Men kalenderen, der er lavet af Horsens Kommune for at oplyse om affaldssortering, er også en håbløst gammeldags måde at lave reklame på. Det mener kreativ direktør i reklamebureauet Nørgaard Mikkelsen, Viggo Linde Thomsen:

»Man bruger sex i reklamer på en anden måde i dag end førhen. Den gammeldags måde, hvor man for eksempel bare viser et par bryster, kan jeg slet ikke huske hvornår vi sidst har brugt i vores bureau.«

LÆS OGSÅ: Kommune forarger med sex og nøgne damer

Den kreative direktør mener, at sex i reklamer stadig sælger, men det skal have relevans:

»Det handler om at finde elementer, der er genkendelige. Et eksempel er tv-reklamen med Gunnar og Minna, der skal få danskerne til at spise mere fisk. Her spiller man på de dagligdags elementer hvor Gunner hele tiden misforstår Minna og tror hun taler om sex. Sex i parforholdet, og at mænd nogle gange har mere lyst end kvinder, er en sjov refleksion, som de fleste danskere kan relatere til.«

Nøgenhed eller sex i reklamer kan være risikabelt, hvis man ikke bruger det med en relevant pointe:

»Vi bruger mere en historie frem for et blikfang. Det vækker større interesse. Det kan hurtigt give bagslag, hvis man bruger den gammeldags måde og kun stræber efter blikfang. Man risikerer at folk finder det frastødende, og at det bare skaber afsky for firmaer, der bruger det trick,« siger Viggo Linde Thomsen.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx