Af Ritzau - 21/03-17 15:03; Opdateret: 21/03-17 15:34

Dagpenge-kritiker vil i Folketinget for SocialdemokratietDagpenge-kritiker vil i Folketinget for Socialdemokratiet

Han har tidligere kritiseret S-formand Mette Frederiksens dagpengepolitik. Nu stiller han op for hendes parti.

storybild

Verner Sand Kirk, direktør for Danske A-Kasser, er nu også folketingskandidat for Socialdemokratiet i København. Arkivfoto. (Billede: Carsten Ingemann)

Direktør for Danske A-Kasser Verner Sand Kirk stiller op til Folketinget for Socialdemokratiet.

- Danmark har brug for en ny politik og en ny statsminister. Det vil jeg gerne yde et bidrag til at gøre til virkelighed, skrev han på Facebook mandag aften.

Den 59-årige direktør og måske kommende folketingsmedlem kritiserede ellers i kraftige vendinger SR-regeringens dagpengepolitik.

Dengang hed beskæftigelsesministeren Mette Frederiksen (S). Hun er som bekendt siden blevet partiformand, men Verner Sand Kirk forsikrer, at han bakker op om "hendes nye linje", siger han til Altinget.

- Jeg har aldrig kritiseret Mette Frederiksen som person, men jeg var meget uenig i noget af den politik, som hun førte.

- Hun var bundet af regeringsgrundlaget og prøvede at dæmme op for de værste konsekvenser af den daværende dagpengepolitik.

Over for Avisen.dk uddyber Verner Sand Kirk, at han altid har været socialdemokrat - også selv om han ikke altid har været lige enig i den førte politik.

- Men det føler jeg, at jeg er nu. Og den retning, Mette Frederiksen vil, støtter jeg, siger han til Avisen.dk.

Han beskriver sig selv som en klassisk socialdemokrat, der går op i vilkårene for folk på arbejdsmarkedet - og at man behandler dem, der intet arbejde har, ordentligt.

Verner Sand Kirk har tidligere arbejdet som afdelingschef i Beskæftigelsesministeriet og som udviklingschef i Socialdemokratiet.

Han er valgt som folketingskandidat i 2. Kreds Sundbyvester.

I Københavns Storkreds skal han kæmpe med folketingsmedlemmerne Lars Aslan, Pernille Rosenkrantz-Theil, Yildiz Akdogan, Peter Hummelgaard og Mette Reissmann.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx