Af Bo Poulsen - 08/09-17 14:16

Apple har problemer: iPhone 8 kan blive ramt af store forsinkelserApple har problemer: iPhone 8 kan blive ramt af store forsinkelser

12. september kommer formentlig til at være en rigtig stor dag for Apple-fans.

storybild

Arkivfoto. (Billede: Lucy Nicholson)

Her forventes det, at techgiganten præsentere deres nyeste mobiltelefon - iPhone 8.

Men der gemmer sig muligvis en stor skuffelse. Apple har nemlig ifølge Wall Street Journal haft store problemer med at installere Touch-ID (fingeraftrykslæsere, red.) på bagsiden af telefonen. Tanken var, at det skulle fungere som et supplement til ansigtsgenkendelsesfunktionen.

Vanskelighederne har medført, at produktionen af iPhone 8 er blevet forsinket med en måneds tid, hvorfor der vil være et mindre antal telefoner på markedet end først ventet, hvis man skal tro mediets informationer. Det betyder også ifølge rygterne, at Apple har droppet Touch-ID i luksustelefonen, som er blevet rygtet til at koste helt op til 10.000 danske kroner.

Der også går rygter om, at den næste iPhone rent faktisk kommer til at blive døbt iPhone X, da telefonen fylder 10 år.

Udover den nye iPhone 8 forventes det også, at der bliver præsenteret iPhone 7s og iPhone 7s Plus, som det har været standarden de seneste år, hvor den populære smartphone har fået en mindre opdatering et år efter, den oprindeligt udkom, og så fået et 's' smidt bag på titlen.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx