Af - 09/10-14 14:00

Serie-spritbilist får taget femte bil i år: 'Det er jo grotesk'Serie-spritbilist får taget femte bil i år: 'Det er jo grotesk'

En 46-årig mand har fået konfiskeret den femte bil siden maj. Politiet er rystet.

Så er den gal igen.

Mandag i sidste uge kunne metroxpress fortælle, at en 46-årig mand fik konfiskeret sin fjerde bil på grund af spritkørsel.

Nu har manden, der bor i Outrup nord for Varde, præsteret at gøre det igen - køre alkoholpåvirket og uforsvarligt rundt på vejene til fare for alle, han kommer forbi. Også denne gang har hans forseelse kostet ham køretøjet efter at Syd- og Sønderjyllands Politi stoppede ham i går, onsdag.

Spritbilist mister fjerde bil på fire måneder
Spritbilist mister fjerde bil på fire måneder

Hvordan det lader sig gøre, at manden så hurtigt kan anskaffe sig en ny bil, er uvist.

- Han må åbenbart have økonomien til det, siger politikommissær ved lokalpolitiet i Varde, Bjørn Pedersen, der sidder med sagen og forklarer, at bilen formentlig ikke har kostet alverden, da den er 13 år gammel.

'Skal han køre et barn ned inden han stopper?'
Politikommissæren fortæller, at samtlige biler har været ansvarsforsikret, og at de seneste to, som Bjørn Pedersen har undersøgt, er registreret i den 46-åriges navn.

Nu ryger bilen med det samme hvis promillen er for høj
Nu ryger bilen med det samme hvis promillen er for høj

Bjørn Pedersen er rystet over mandens opførsel.

- Det er jo grotesk. Hvad skal der til, før han stopper - skal han køre et barn ned,? spørger politikommissæren retorisk.

Ifølge reglerne på området udløser gentagne gange af spritkørsel en frihedsstraf. Men det kræver selv sagt en dom i retten, før end den 46-årige for en tid er fjernet fra vejene.

Politiet arbejder på at få den 46-årige stillet for retten hurtigst muligt.

- Vi arbejder på at få sagen fremrykket så hurtigt som muligt, siger Bjørn Pedersen.

Politiet konfiskerede bil efter skyhøj promille
Politiet konfiskerede bil efter skyhøj promille

Men for hver gang den 46-årige kører spritkørsel, bliver ventetiden forlænget.

Hver gang skal der ventes på en blodprøve, der kan bestemme mandens promille, og hver gang skal tilfældene sagsbehandles, så de indgår i en samlet anklage.

- Vi har ikke engang fået resultaterne fra blodprøven fra sidste uge, siger en frustreret Bjørn Pedersen.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Sødt billede: Johanne Schmidt-Nielsen...
bt.dk
Christiania lukker Pusher Street: 'Vi...
bt.dk
44 ruter ramt efter busselskabs konkurs
bt.dk
Læserne om Støjbergs...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx