07/02-18 15:39

27-årig mistænkes for at sætte ild til sin egen lejlighed27-årig mistænkes for at sætte ild til sin egen lejlighed

Natten til onsdag måtte 28 evakueres i forbindelse med en brand i Grenaa. Nu er en mand fængslet i sagen.

storybild

En 27-årig mand er varetægtsfængslet i surrogat på en psykiatrisk afdeling, efter at der natten til onsdag udbrød brand i hans lejlighed i Grenaa. 28 personer måtte evakueres. Free/Colourbox/arkiv

Aarhus. En 27-årig mand er blevet varetægtsfængslet i to uger i surrogat på en psykiatrisk afdeling.

Han er sigtet for brandstiftelse, efter at der natten til onsdag udbrød brand i hans lejlighed i Grenaa.

Politi og brandvæsen fik anmeldelsen om branden på Violskrænten klokken 01.37. Her finder man flere flasker foran ejendommen.

- Det er blandt andet nogle flasker, som der har været brandbare væsker i, fortalte vagtchef Stig Heidmann fra Østjyllands Politi tidligere onsdag.

I alt blev 28 mennesker evakueret fra ejendommen. De slap alle uskadt.

- Det kunne have været gået rigtig galt. Heldigvis var de fleste i stand til selv at komme ud, og så var vi også rundt og vække en del, sagde Stig Heidemann natten til onsdag.

Politiet fik hurtigt mistanke til den 27-årige mand, som bor i den lejlighed på første sal, hvor branden brød ud.

- Grunden til, at vi har mistanke om, at det er ham, der står bag, er, at han opfører sig ret usædvanligt, da vi kommer frem. Han vil ind i lejligheden igen og slås nærmest med betjentene for at komme ind. Det er ikke normalt, lød det fra vagtchefen.

- Vi kender ham en smule i forvejen. Ikke for brandstiftelse, men for almindelige småbanaliteter, tilføjede han.

I grundlovsforhøret nægtede den 27-årige sig skyldig, men da retsmødet blev holdt for lukkede døre, er det uvist, hvad han i øvrigt har forklaret.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Andre historier

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Dansk sports-komet scorer vild...
bt.dk
Kendt dansk burgerkæde lukker
bt.dk
Kongehuset deler brev fra dronning...
bt.dk
Vred mand tiggede på gaden: Da...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx