Af - 30/01-14 22:46

Ole Sohn afviser SF-afgangOle Sohn afviser SF-afgang

Jeg er ikke på vej ud af SF for at melde sig ind i Socialdemokratiet, oplyser Ole Sohn til Ritzau.

Rygter ville vide, at tidligere erhvervs- og vækstminister Ole Sohn forlader SF for at melde sig ind Socialdemokratiet, men det er ikke korrekt, siger Ole Sohn til Ritzau.

Tidligere erfarede TV2 News, at Ole Sohn ville følge med Astrid Krag, der tidligere torsdag meldte sig ud af SF.

- Det er ikke korrekt, oplyser Sohn.

Socialdemokraternes gruppeformand, Henrik Dam Kristensen, siger da også til Ritzau, at han ikke har modtaget nogen henvendelse fra tidligere erhvervs- og vækstminister Ole Sohn (SF) om, at han ønsker at indtræde i den socialdemokratiske gruppe.

- Jeg ved ikke noget. Jeg har ikke nogen aftale med Ole Sohn.

Tidligere på dagen var Ole Sohn barsk i sin kritik af partifællerne, da det kom frem, at SF ville forlade regeringen.

- SF kan ikke agere som et ansvarligt parti. Det er noget af de mest pinlige og latterlige, jeg har oplevet, sagde SF's kulturordfører Ole Sohn, som var gruppeformand, før SF kom i regering, under Villy Søvndal som formand.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx