Af - 28/02-14 09:47

DR kræver mobbe-stopDR kræver mobbe-stop

DR vil nu have klippene med 12-årige Benjamin fjernet og opfordrer producer bag sangen til at give indtægterne til drengen.

storybild

Sangen er nu fjernet fra iTunes. Men flere lægger sangen på YouTube.

På flere Facebook-sider florerer der massevis af forskellige videoklip, billeder og et dance-track, der gør grin med en 12-årig handicappet drengs forkerte svar i et quizprogram på DR.

Folkene bag John Hitler-side: Vi griner MED Benjamin
Folkene bag John Hitler-side: Vi griner MED Benjamin

I går stod faderen til 12-årige Benjamin frem i metroxpress for at fortælle, at “John Hitler”-fænomenet er ubehageligt for hans søn, der er ved at være nået grænsen.

Det har fået DR til at tage affære i sagen. Kanalchef på Ramasjang og DR Ultra, Kirstine Vinderskov, er meget overrasket over klippenes popularitet.

- Vi kan se, at det er gået ret meget amok på YouTube, og derfor har vi bedt om at få taget det klip af, som vi jo heller ikke selv har lagt op, fordi det krænker DRs rettigheder. Men vigtigst af alt, fordi det sætter en dreng i en situation, som ikke er det, han havde sagt ja til. Lige pludselig optræder han i en helt anden sammenhæng, og det må vi også tage ansvar for, siger hun og tilføjer:

12-årig dreng mobbes med
12-årig dreng mobbes med "John Hitler"

- Vi er både lidt chokerede og overraskede over, at det er blevet så voldsomt.

Kanalchefen opfordrer nu produceren Jacob Simonsen, der er gået ind på førstepladsen på iTunes med dance-tracket “John Hitler”, om at tage sangen ned og give indtægterne til Benjamin.

Den melding kommer bag på produceren.
- Lige fra jeg havde kontakt til DR første gang, tilbød jeg med det samme at pille nummeret ned og lade knægten få pengene. Men det blev afvist, fordi vi ifølge DR skulle finde en procentfordeling af, hvem sangens indtægter skal gå til, siger Jacob Simonsen.

- Nu har jeg selv taget beslutningen og taget sangen ned. Der kan gå op til 72 timer, før den er væk fra iTunes igen - og selvfølgelig får drengen de penge, siger han.

Alligevel florerer sangen lige nu på YouTube.

“John Hitler”-sang indtager førstepladsen
“John Hitler”-sang indtager førstepladsen

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx