Af - 16/05-17 22:41

103-årig efterlod hele sin arv: Nu fester jysk plejehjem103-årig efterlod hele sin arv: Nu fester jysk plejehjem

En nu afdød kvinde, der boede på Randers Kollektivhus, gav alt hvad hun ejede til plejecenteret efter sin død.

storybild

Randers Kollektivhus. (Billede: Google Maps)

Da en 103-årig kvinde døde, blev Randers Kollektivhus med et trylleslag forgyldt med 600.000 kroner.

Det skriver Randers Amtsavis.

Gavmild superstjerne betalte fansnes studier: Nu går hun skridtet videre
Gavmild superstjerne betalte fansnes studier: Nu går hun skridtet videre

Kvinden havde nemlig testamenteret hele sin arv til plejecenteret Randers Kollektivhus. Hun havde ingen nær familie, men var blevet behandlet godt på plejecenteret, og derfor mente hun, at plejecenteret og dets beboere skulle have glæde af pengene, oplyser centerleder Helle Dreisig.

Og mange af pengene har beboerne på plejecenteret i Randers allerede fået meget glæde af. Blandt andet har Johnny Reimar været ude at give koncert, nogle beboere er sendt på rejse, og nogle har fået glæden af en god middag på Hvidsten Kro.

Men der er stadig penge tilbage, oplyser Helle Dreisig.

»600.000 er rigtig mange penge, og de rækker langt - også selv om vi gør, hvad vi kan for at få dem brugt. De trækker jo også renter og så videre,« fortæller hun.

Uffe Holms datter er et kæmpe hit på Instagram: Se hvorfor her
Uffe Holms datter er et kæmpe hit på Instagram: Se hvorfor her

Hun siger også, at plejecenterets beboere er rigtig glade for de oplevelser, som kommer via de mange penge. Helle Dreisig tror, at det har en god effekt på helbredet hos beboerne, fordi de oplever noget socialt sammen.

Plejecenteret beskriver den afdøde kvinde som et selvstændigt og stærkt menneske. Hun boede kun på Randers Kollektivhus i de sidste måneder af hendes liv. Hun var klar i hovedet lige til det sidste. Hun fik blandt andet først hjemmehjælp, efter hun var fyldt 100 år.

Det næste arrangement, som beboerne på plejecenteret får glæde af som følge af pengene, er den 17. maj, hvor Kirsten Siggaard giver koncert.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx