08/09-17 14:56

Soldater aflaster kun en mindre del af politiets indsatsSoldater aflaster kun en mindre del af politiets indsats

Politiet bruger i dag tre gange så mange kræfter på grænsekontrol og bevogtning, som Forsvaret nu kaster ind.

storybild

København. Når Forsvaret ved udgangen af denne måned kaster cirka 160 soldater ind i grænsekontrollen og bevogtningen af jødiske institutioner, vil det kun aflaste en mindre del af politiets indsats.

Der vil målt på årsværk stadig være cirka 3,5 betjent per soldat, viser en aktindsigt, Ritzau har fået fra Rigspolitiet.

Af aktindsigten fremgår det, at politiet i årets første syv måneder brugte 38 årsværk om måneden på grænsekontrol og bevogtning af jødiske institutioner.

Det beløber sig over 12 måneder til 456 årsværk fra politiets side.

Af disse 456 årsværk skal Forsvaret med den nye aftale aflaste politiet svarende til 128 årsværk, hvilket altså er mindre end en tredjedel af det samlede ressourceforbrug.

Dertil kommer de mange timer, som frivillige fra Hjemmeværnet allerede aflaster politiet med i forbindelse med grænsekontrollen.

De 160 soldater til aflastning af politiet skal i øvrigt også tages med et gran salt, for 20 af dem er hjemmeværnsfolk, der skal indgå i den indrejsekontrol, Hjemmeværnet allerede laver ved grænsen.

Derudover er cirka 10 af soldaterne administrativt personale fra Forsvaret, der skal aflaste politiet i forbindelse med den fælleseuropæiske agentur for grænsekontrol og kystbevogtning, Frontex.

Siden politiet begyndte at stå vagt ved de jødiske institutioner, efter terrorangrebet i København i februar 2015, har betjente brugt i alt 643 årsværk på bevogtningen, viser tal fra Rigspolitiet.

Ved grænsen har politiet siden efteråret 2015 i alt brugt 685 årsværk.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx