07/05-14 21:17

Regeringen hakker 5,8 milliarder af energiafgifterneRegeringen hakker 5,8 milliarder af energiafgifterne

Regeringens kommende vækstplan tager et stort opgør med energiafgifterne, erfarer Politiken.

De danske virksomheder kan se frem til en stor lempelse af energiafgifterne.

Det er ifølge Politiken et af de 89 initiativer i den kommende vækstplan, som regeringen torsdag formiddag præsenterer.

Energiafgifterne står til en overraskende stor lempelse på næsten seks milliarder kroner frem mod 2020, skriver Politiken.

De såkaldte PSO-afgifter, der har belastet en række energitunge virksomheder særligt hårdt, skal sænkes gevaldigt.

Alle virksomheder vil nyde godt af initiativet, men regeringen vil også forsøge at målrette lempelsen mod energiintensive virksomheder, som længe har klaget over, at netop PSO-afgiften skader konkurrenceevnen.

- Regeringen vil derfor reducere virksomhedernes omkostninger ved at lempe PSO-afgifterne med 5,8 milliarder kroner, hedder det i regeringens vækstudspil, der skal forbedre rammevilkårene for dansk erhvervsliv.

Netop lavere PSO-afgifter har længe været et hovedkrav for Venstre, ligesom eksempelvis Dansk Industri i begyndelsen af april i et større udspil foreslog at sænke afgifterne med fire milliarder kroner.

Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) og økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) fremlægger torsdag klokken 11 vækstplanen i Statsministeriet.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx