Af Jesper Vestergaard Larsen - 04/05-18 12:51

Gennembrud i drabssag uden lig: Journalister finder nyt afgørende sporGennembrud i drabssag uden lig: Journalister finder nyt afgørende spor

Journalister har fundet nye afgørende spor i drabssagen uden lig. På en parkeringsplads i Herfølge har de fundet en bil, der ifølge en retstekniker indeholder blod fra den dræbte Henrik Hauberg Madsen.

storybild

Journalister fra Dokumentarkompagniet har fundet denne VW Transporter T4, som ifølge et vidne har tilhørt Claus Stokholm Larsen. Undersøgelser viser, at den indeholder blodrester fra Henrik Haugberg Madsen.

I TV2-serien ”Drabet uden lig” og en bog af samme navn har et hold journalister fra Dokumentarkompagniet undersøgt drabet på svindleren Henrik Haugberg Madsen. I næstsidste afsnit, der bliver vist torsdag aften, står journalisterne over for et gennembrud i sagen. De har fundet den bil, politiet forgæves ledte efter under efterforskningen.

Henrik Haugberg Madsen havde flere domme bag sig og var i pressen kendt som »Bøssegangsteren«.

I 2013 blev Bo Madsen og Claus Stokholm Larsen idømt lange fængselsstraffe for at have dræbt og parteret Bo Madsens elsker, storsvindleren Henrik Hauberg Madsen. Sagen er speciel, fordi der aldrig er fundet et lig. De nærmere omstændigheder omkring drabet er ukendte, men Politiets teori er, at Bo Madsen og Claus Stokholm stak den 40-årige svindler i hovedet med en issyl og skød ham to gange i hovedet. Derefter blev liget parteret og gravet ned forskellige steder.

De to mænd fastholder deres uskyld. De hævder, at Henrik Hauberg Madsen er i live og gemmer sig for myndighederne. Journalisterne har sat sig et mål: De vil finde Henrik Hauberg Madsen – død eller levende.

Bo Madsen fotograferet i sin fængselscelle, hvor han afsoner en dom på 13 år for drab på sin elsker, Henrik Haugmerg Madsen.

Smurt ind i blod

En major på Enø har forklaret, at han så en hvid varevogn den aften Henrik Hauberg Madsen forsvandt. Politiet har været af den opfattelse, at der var tale om en Mercedes Sprinter, men et andet vidne, Birgitte, har fortalt politiet, at Claus Stockholm inden drabet købte en blå og hvid VW Transporter via internettet.

Ifølge bogen har politiet primært ledt efter en hvid Mercedes Sprinter, men journalisterne sætter sig for at finde den tofarvede VW Transporter. De finder frem til en mand, der har solgt en bil, som passer til beskrivelsen. Han giver dem registreringsnummeret på bilen, og via motorregisteret finder de frem til bilens nuværende ejer, en håndværker i Herfølge ved navn Preben.

Efter fundet af bilen beder journalisterne en svensk kriminaltekniker om at undersøge bilen. Ved at sprøjte kontrastvæsken luminol ud i bilen og lyse med UV-lys undersøger han bilen for blodspor. Under træpladerne i varevognen finder kriminalteknikeren tydelige spor af blod: Træpladen i siden og området op mod førerhuset er smurt ind i blod.

En svensk retstekniker har undersøgt bilen og fundet spor af blod. Træpladen i siden området op mod førerhuset er smurt ind i blod.

En af journalisterne tager herefter en prøve med til England, hvor han får den DNA-undersøgt. Resultatet er banebrydende: Blodet stammer fra Henrik Haugberg Madsen med en sandsynlighed på 1:1.000.000.000.

Sidste afsnit bliver vist 10. maj. Bogen udkommer samme dag.

Sydsjællands- og Lolland Falsters politi har ikke ønsket at kommentere fundet af bilen over for BT.

Claus Stokholm Larsen afsoner 15 år for drab på Henrik Haugberg Madsen.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Skud affyret i boligområde
bt.dk
Mand trak kniv i supermarked: Kan du...
bt.dk
Meghan Markles halvsøster afbrudt...
bt.dk
Tv-ekspert stiktosset over p-afgift:...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx