Af Silla Bakalus - 17/04-18 21:07

Enke blev smidt ud af sit hjem: Nu er 90-årige Else Maria sovet stille indEnke blev smidt ud af sit hjem: Nu er 90-årige Else Maria sovet stille ind

Den tidligere godsejerfrue Else Maria Petersen nåede aldrig at komme tilbage til sit hjem gennem 50 år, Nakkebølle Gods, som hun blev smidt ud af i 2016. For nylig sov enken stille ind, skriver fyens.dk.

storybild

Else Maria Petersen måtte forlade Nakkebølle Gods efter uoverensstemmelser med den nye ejer. For nylig sov hun stille ind. (Billede: Scanpix (arkiv). )

Den tidligere godsejerfrue Else Maria Petersen nåede aldrig at komme tilbage til sit hjem gennem 50 år, Nakkebølle Gods, som hun blev smidt ud af i 2016. For nylig sov enken stille ind, skriver fyens.dk.

Else Maria Petersen blev landskendt i 2016, da hun grundet stridigheder om en varmeregning endte med at måtte forlade det sydfynske gods, som hun havde beboet gennem 50 år.

Efter sin mands død i 1980 overtog hun godset, indtil hun presset af økonomien blev nødt til at sælge det i 1998. Ved salget blev der dog lavet en tingslyst aftale med den nye ejer, Mads Stevnhoved, om, at Else Maria Petersen skulle have lov til at bebo ejendommen gratis frem til sin død – blandt andet for at passe på sin afdøde mand, rigmanden og Volvo-importøren Svend Petersens urne.

Det fortalte hun til fyens.dk tilbage i 2016:

»Jeg lovede min afdøde mand, at hun ville blive og passe på hans urne i slotsparken, til jeg selv skal stå ved siden af ham. Det løfte skylder jeg ham at holde,« forklarede den dengang 88-årige enke.

Men i 2016 ændrede situationen sig. En ekstraregning på 200.000 kroner for varme førte til stridigheder mellem enken og den nye ejer. Enken mente ikke, at hun havde brugt varme for så mange penge og nægtede at betale. Hun mente, at den store regning blot var godsejerens seneste forsøg på at få hende til at forlade det lille slot.

Ifølge Else Maria Petersen skyldtes den store regning et nyt halmfyr, som godsejeren havde installeret, og som havde fået hendes varmeregning til at stige fra 3.000 kroner om måneden til 10.000 kroner.

Dertil kom, at enken ikke havde haft mulighed for at bo i hovedbygningen gennem en længere periode grundet en vandskade i 2010. I stedet boede hun i nogle værelser i tilbygningen.

Først i foråret 2015 opdagede Else Maria Petersen angiveligt ved et tilfælde, at afspærringen til hovedbygningen var fjernet. En ven fortalte hende, at der var 'gloende varmt' i hovedbygningen. Selv i den 300 kvadratmeter store kælder.

Både byretten i Svendborg og Østre Landsret gav dog Mads Stevnhoved medhold og slog fast, at Else Maria Petersen skulle betale 196.000 kroner til Mads Stevnhoved og hans kone for varme. Det kunne enken ikke betale, og hun endte med at måtte forlade godset.

Til Fyens.dk siger Else Maria Petersens ven, Michael Holm Nielsen, at det tog hård på enkefruen.

»Det var bittert for hende, for Nakkebølle betød alt for Else Maria, og uvenskabet med den nye godsejer kom desværre til at fylde meget den sidste del af hendes liv,« fortæller hendes gode ven, Michael Holm Nielsen, Vendsyssel.

De sidste år af sit liv boede enkefruen i Lysbjergparken, Vester Aaby, hvorfra hun havde udsigt over en del af godsets 250 hektar jord.

Ifølge fyens.dk sov Else Maria Petersen stille ind. Hun bliver bisat fra Aastrup Kirke torsdag den 19. april klokken 13.

Nakkebølle Gods blev for øvrigt sat til salg tidligere på året til 90 millioner kroner. Du kan se det her.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Alle frygter det værste: Nu kommer...
bt.dk
MÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅL!!!! Nu er det...
bt.dk
Undrede du dig også? Derfor kom...
bt.dk
Filmekspert i hård kritik af ny Star...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx