Af Imran Rashid - 04/12-17 14:26

Kendt læge: Dette ene ord har enorm betydning for vores helbredKendt læge: Dette ene ord har enorm betydning for vores helbred

BLOG: Et lille ord med stor betydning.

storybild

Imran Rashid, læge og innovationsdirektør hos Aleris-Hamlet. Imran Rashid sagde for halvandet år farvel til livet som praktiserende læge. Han var træt af, at lægeverdenen ikke følger med resten af verden, når det gælder digitalisering og havde et kulsejlet forsøg på at lave en videoløsning for praktiserende læger bag sig. I dag er han innovationschef på privathospitalet Aleris-Hamlet. (Billede: Thomas Lekfeldt)

Man siger ofte, at tak er et fattigt ord. De fleste af os bruger det da også mere per automatik end som et ægte udtryk for den følelse, som det dækker over og måske er en forkortelse for, nemlig taknemmelighed. I denne juletid, hvor vi lige så stille tunes ind på nærvær, hygge og familietid, kunne det give rigtig god mening at styrke sin evne til at føle taknemmelighed også.

Dels fordi, at der er al mulig grund til, at vi som et af verdens lykkeligste folkefærd også lærer at føle taknemmelighed overfor det, men også af rent helbredsmæssige årsager. For på samme måde som at jeg i sidste uge skrev en klumme om krammets betydning for vores fysiske og psykiske velvære, så er taknemligheden og selve det at sige og mene ordet TAK mindst lige så vigtigt.

Ja, faktisk er det så vigtigt, at der for nyligt er udkommet en bog om det. En bog, der slet og ret hedder 'TAK' og er skrevet af erhvervssociologen Rikke Østergaard, der har sat sig for at undersøge betydningen af taknemmelighed for mennesker. Dels interesserer hun sig som sociolog selvfølgelig for relationen mellem mennesker, men interessant nok, så går hendes bog meget dybere end det og kigger såmænd også på, hvordan taknemmelighed påvirker vores overordnede helbred.

Det har relevans lige netop nu, da vi jo står overfor en tid, hvor bagsiden af juledagenes nærvær og hygge desværre også kan være ensomhed, stress og depression for de, der måske ikke er lige så privilegerede med et stort socialt netværk. Alt, hvad der kan forebygge disse negative konsekvenser er derfor vigtigt – og her er taknemmeligheden en af de absolut nemmeste og vigtigste genveje til at få det bedre rent mentalt.

Hjernen fungerer på den måde, at det, vi bruger den til, det bliver den bedre til. Over tid, så vil hyppige anvendelser blive automatiserede og dermed blive en del af vores automatrespons, som vi ikke behøver at tænke nærmere over. Det betyder dog også, at hvis vi gerne vil ændre vores vaner eller måder at møde verden på, så skal vi sætte lidt ekstra fokus på det i en periode indtil vi opdager, at der rent faktisk er fordele ved at foretage den nye adfærd.

For mange er julen dog i dag mere blevet et forventningsræs efter at få så mange gaver og så meget hygge skrabet sammen som muligt. Børnene får derved ikke længere den ydmyghed i forhold til virkelig at opleve taknemmeligheden for de små ting i livet, men efter hver gaveudpakning straks har en hjerne, der tænker 'videre, næste, mere'. Et liv uden taknemmelighed er bliver nemlig hurtigt et liv uden mætningspunkt.

Julen handler om hygge, og at vi skal udvise taknemmelighed for hinanden og hylde nærværet. En tid hvor vi viser overskud og sætter kærligheden højt, frem for stress, tvangshygge og shopping. Hvis fokus flyttes til, at vi skal sige tak, tak til os selv, tak til hinanden og tak for alt det vi allerede har, så producerer hjernen lykkehormoner, og vi kommer ikke kun til at få en langt bedre jul, vi forebygger måske også nogle af alle de skilsmisser, der altid kommer efter julen. Måske som følge af at vi ikke fik mærket taknemmeligheden, men blot tog relationen for givet.

Har du nogen som fortjener en dybfølt gave? Så anbefaler jeg bogen TAK.

Sådan bliver du mere taknemmelig i hverdagen

  • Ligegyldig hvor stresset du er i julen, så husk dig selv på, at julen handler om nærvær og taknemmelighed. At give sig tid til nærværet og vise overskud til andre er måske den allerbedste gave, man kan give andre.
  • I mange familier kan mor og fars slukkede mobiler være den absolut bedste gave - og hver gang vi savner vores lille dopaminrush, som mobilen giver, siger vi tak til os selv, fordi vi slukkede den.
  • Husk at vise overskud. Ikke kun til din familie og venner, men også dem omkring dig. Det skaber juleglæde - og juleglæde smitter også.
  • Sig nej til noget, og fokuser på det vigtige. Du kan ikke nå det hele, men du kan altid nå at sige tak.
  • Tænk på noget som du er taknemmelig for, før du går i seng. Det gør, at du sover bedre og dermed får større overskud næste dag.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx