Af Ritzau - 30/03-17 13:07; Opdateret: 30/03-17 21:12

Fem mænd er fængslet efter knivstikkeri i OdenseFem mænd er fængslet efter knivstikkeri i Odense

Det er formentlig en fejde mellem to familier, der lå bag et knivstikkeri, hvor to mænd blev såret.

storybild

Fem mænd er i et grundlovsforhør i Retten i Odense blevet fængslet for drabsforsøg efter et knivstikkeri onsdag i Odenses Bazar Fyn. Arkivfoto. (Billede: Free / Jan Bjerre Lauridsen, Ritzau)

Fem mænd er blevet sigtet for drabsforsøg i forbindelse med et knivstikkeri ved Bazar Fyn på Thriges Plads i Skibhuskvarteret i Odense.

Det oplyser vicepolitiinspektør ved Fyns Politi Henrik Justesen.

Mændene er torsdag blevet fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Odense. Her fandt dommeren anklagemyndighedens mistanke mod mændene stærk nok til at varetægtsfængsle dem alle i fire uger.

Grundlovsforhøret blev holdt for lukkede døre.

De sigtede mænd er i alderen 20 til 45 år.

Ved knivstikkeriet, der fandt sted onsdag formiddag ved vareudleveringen ved Bazar Fyn, blev to mænd såret af knivstik.

En 41-årig mand blev stukket flere gange i ryggen, mens en 22-årig mand fik flere afværgelæsioner, da han forsøgte at gå mellem knivstikkeren og offeret.

Onsdag forlød det, at baggrunden for det voldsomme overfald tilsyneladende var en fejde mellem to familier.

- Det er det stadigvæk, og mere kan jeg ikke sige, fordi der er lukkede døre, siger Henrik Justesen.

Politiet anholdt onsdag seks personer, men en af dem valgte politiet at løslade igen.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx