Af Jeppe Pedersen - 03/12-17 12:09

Hærges af tricktyve: Supermarked indsætter uniformerede vagter Hærges af tricktyve: Supermarked indsætter uniformerede vagter

Der må strenge midler til for at holde tricktyverierne nede i Sydvestjylland

storybild

Butikken på arkivbilledet har ikke noget med sagen at gøre.   (Billede: Katrine Emilie Andersen)

Kvickly i Ribe i Sydvestjylland har taget konsekvensen af gentagne tricktyverier i butikken. Nu har de indsat uniformerede vagter for at stoppe tyvene.

Det skriver Jyske Vestkysten.

I de seneste par måneder har en lang række ældre kvinder fået stjålet deres tasker, punge og penge i både Kvickly, Rema 1000 og Netto i Ribe.

Butikschefen i Kvickly Ribe, Peter Lauritzen, fortæller til Jyske Vestkysten, at de derfor har sat vagter ind i butikken i december måned.

»Det er pissetræls. Hele butikken er gennemovervåget, og vi har et godt samarbejde med politiet i forhold til at udlevere det materiale, vi har. På billeder og video kan vi se, at det ikke altid er de samme personer, der gør det, så det er svært for os at gøre mere, siger Peter Lauritzen, der nu alligevel forsøger endnu en ting for at komme de mange tricktyverier til livs,« siger han til Jyske Vestkysten.

Lokalpolitiet i Ribe har ikke noget tal på, hvor mange tricktyve der er blevet anholdt. Men politiet forklarer over for mediet, at det oftest er østeuropæer, der bliver anholdt i sager om tricktyveri.

'Gated communities'

Peter Lauritzen er også formand for Ribe Handelsstandsforening. Den myndighed vil han bruge til at lufte idéen om et privat vagtværn i byen, der kan få bugt med tricktyvene.

En såkaldt 'gated community', hvor en vej eller bydel skaber sit eget strengt kontrollerede område, er blevet meget udbredt i blandt andet, Sverige, Tyskland og USA. Det har dog ikke slået rod i Danmark endnu. Sidste år luftede Pandora-milliardæren, Réne Sindlev, tanken om at skabe et i Danmark - nærmere bestemt i Solrød syd for København.

'Gated communities' har vakt stor kritik, da mange mener, at de er med til at skabe en øget segretion blandt enten rige og fattige eller indvandrere og etniske danskere.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx