01/07-14 07:45

Råd: Spritbilister skal behandlesRåd: Spritbilister skal behandles

Tirsdag strammes sanktionsmulighederne over for sprit- og narkobilister.

storybild

(Billede: Polfoto/arkivfoto)

Tirsdag får politiet nye beføjelser til at begrænse antallet af påvirkede bilister på de danske veje.

En lovændring, som Folketinget vedtog i april, giver blandt andet politiet bedre mulighed for at konfiskere spritbilisters biler.

Nu ryger bilen med det samme hvis promillen er for høj
Nu ryger bilen med det samme hvis promillen er for høj

Betjent slæbt 50 meter af spritbilist på Folkemødet
Betjent slæbt 50 meter af spritbilist på Folkemødet

Men hos Rådet for Sikker Trafik efterlyser direktør Mogens Kjærgaard Møller imidlertid, at politikerne tænker i nye baner.

- Jeg tror, man skal forlade forestillingen om, at man kan straffe sig til yderligere trafiksikkerhed i forhold til de her personer, siger direktøren, der selv har en fortid i Københavns Politi.

For selvom han er glad for, at politikerne har fokus på spritbilisme, så tvivler han på effekten af den nye lovændring.

- Det er folk, der har et alkoholproblem, som er åbenlyst for omverdenen, og som stadigvæk kører rundt ude på vejene. Politiet tager dem igen og igen, og selvom de får mulighed for at konfiskere en gammel rustbunke, så vil du stadig se dem derude, siger direktøren og tilføjer:

- De finder en ny rustbunke at køre rundt i, så hvis du vil det til livs, må du behandle det, der er årsagen til, at de kører i trafikken med en promille på over to, og det er deres alkoholproblemer.

Politiet roser: Spritstiv kvinde tilbageholdt af borgere
Politiet roser: Spritstiv kvinde tilbageholdt af borgere

21-årig pige omkommer og redder fire liv
21-årig pige omkommer og redder fire liv

Ritzau ville gerne have interviewet justitsminister Karen Hækkerup (S) om den nye lovændring, men det afviste ministeriets kommunikationsafdeling mandag og henviste i stedet til hendes partifælde retsordfører Trine Bramsen.

Og hun har tiltro til den nye lov, selvom Justitsministeriet oplyser, at man ikke har regnet på den forventede effekt af de nye regler.

- Det har været muligt i meget begrænset omfang at tage biler fra gengangere, og vi ved fra politiet, at det har været succesfuldt, forklarer Trine Bramsen.

Hun er dog ikke afvisende over for at inkorporere behandling i den fremtidig lovgivning.

- Det ene udelukker ikke det andet, og sundhedsministeren har initiativer i gang på behandlingsområdet, konstaterer retsordføreren.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx