Af Christian Hansen - 06/08-17 08:22

iPad-oplader gør dansk familie hjemløs: Nu advarer myndighederne andreiPad-oplader gør dansk familie hjemløs: Nu advarer myndighederne andre

En dansk familie er nu uden hjem på grund af en kortsluttet iPad-oplader.

storybild

En iPad-oplader bør ikke blive i stikkontakten, når den ikke bruges, lyder det fra Nordvestjyllands Brandvæsen. Arkivfoto

Lørdag eftermiddag opstod der brand i et hus i Grønning lidt uden for Skive, fordi en iPad-oplader kortsluttede og satte ild til en sofa, som den sad op ad.

Det skriver TV Midtvest.

Kortslutningen og den efterfølgende brand skete til trods for, at opladeren ikke engang var tilsluttet en af de populære tablets.

Indsatsleder ved Nordvestjyllands Brandvæsen, Jan Nygaard Christensen, fortæller, hvordan branden opstod.

- Det kan jo ske, at varme kan få en iPad-oplader til at kortslutte. Og når den så sidder op ad en sofa, kan den nemmere gå i brand, siger han.

Familien var ikke hjemme, da branden opstod, og derfor har ilden fået rigelig med tid til at brede sig. Først da en kvindelige beboer i huset kom hjem, blev ilden opdaget og brandvæsenet tilkaldt.

Husets vinduer var alle lukket, og det har formentlig betydet, at huset er reddet fra helt at brænde ned, da branden ikke har fået tilført nok ilt, fortæller Jan Nygaard Christensen.

Desværre for familien har huset fået så omfattende røgskader, at huset nu er ubeboeligt. Familien skal derfor genhuses.

Indsatslederen råder andre til at tage sine forbehold for at undgå at havne i en lignende situation.

- Tag dem (opladerne, red.)ud af stikkontakterne, for det her kan desværre ske, siger han.

 

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx