24/11-17 19:09; Opdateret: 24/11-17 19:48

Lig af kvinde på Møn er formentlig den savnede BettinaLig af kvinde på Møn er formentlig den savnede Bettina

Politiet har fredag fundet liget af en kvinde på Møn. Man mener, der er tale om 34-årige Bettina Olsen.

storybild

Sådan ser billedet ud, som familien lagde ud på Facebook i forbindelse med efterlysningen af Bettina Olsen. Fotoet er brugt med tilladelse fra familien.

Næstved. Fredag eftermiddag har politiet fundet liget af en kvinde på en adresse i Keldby på Møn.

Kvinden er ikke identificeret med sikkerhed, men politiet mener, at der er tale om den 34-årige Bettina Olsen, der blev meldt savnet 16. november.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i en pressemeddelelse.

Selv om man ikke havde fundet noget lig, blev en 27-årig mand allerede onsdag varetægtsfængslet for at have dræbt Bettina Olsen.

- Vi skal nu i gang med at undersøge de nærmere omstændigheder omkring fundet, og derfor har vi ikke yderligere kommentarer for nu, udtaler vicepolitiinspektør Søren Ravn-Nielsen i pressemeddelelsen.

Bettina Olsen er sidst set med sikkerhed 12. november.

To dage senere skulle hun mødes med en veninde, men dukkede ikke op, og hun har ikke givet livstegn fra sig hverken på telefon eller de sociale medier.

16. november gik hendes pårørende til politiet, og Bettina blev også efterlyst på facebooksiden Forsvundne Personer.

Natten til søndag blev en 27-årig mand anholdt af politiet, der mistænkte ham for at have slået Bettina ihjel.

I et grundlovsforhør søndag ville en dommer dog ikke gå med til at fængsle den mistænkte. I stedet fik han anholdelsen opretholdt i tre døgn.

Først tirsdag vælger politiet at fortæller offentligheden, at man sigter en mand for at have dræbt den savnede kvinde. Dagen efter bliver han varetægtsfængslet i fire uger.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx