Af - 05/02-14 07:27; Opdateret: 05/02-14 07:48

Professor: Almindeligt elever ryger hash i frikvateretProfessor: Almindeligt elever ryger hash i frikvateret

Et forskningsprojekt afslører, at det langt fra kun er på Kalundborg Gymnasium, at der findes elever, som er påvirket af euforiserende stoffer i skoletiden

storybild

(Billede: Polfoto/arkivfoto)

På Kalundborg Gymnasium har der ifølge politiet været problemer med elever, der i skoletiden har været påvirket af stoffer. Det fik politiet til at foretage en aktion tirsdag formiddag, hvor de med hunde ledte efter forbudte rusmidler.

Her fandt de hash gemt i en ventilationskanal samt en pose med hvidt pulver, som formodes er kokain.

Men problemet er langt mere udbredt end som så. Det peger ny forskning på.

Politiet finder hash og kokain i ventilationskanal
Politiet finder hash og kokain i ventilationskanal

⁃ Jeg ved, at det er helt almindeligt, at man tager uden for i frokostpausen og ryger. Man går til bageren, i parken eller bag ved containeren, siger professor i ungdomsforskning, Birgitte Simonsen, til metroxpress og kalder det en tavs viden, at der ryges hash på gymnasierne i skoletiden.

Birgitte Simonsen er netop ved at afslutte et projekt, hvor hun igennem halvandet år har undersøgt brugen af hash på ungdomsuddannelserne, herunder gymnasierne.

Hun fortæller, at de danske unge generelt ryger mere hash og starter tidligere, end deres europæiske modstykker. Det kan gå ud over det, eleverne skal tage med sig fra en dag på skolebænken.

⁃ Hvis jeg skal give et slag på tasken, vil jeg sige, at omkring 10 procent ryger så meget hash, at det går ud over indlæringen, siger hun.

Gym-elever: Hash-rygning sker EFTER skoletid
Gym-elever: Hash-rygning sker EFTER skoletid

For at komme problemet til livs kræver det ifølge professoren en åbenhed om problemet, som det er sket på Kalundborg Gymnasium, der planlagde politiaktionen i samarbejde med politiet, kommunen og et misbrugscenter.

⁃ Der skal simpelthen noget offentlig diskussion til. Skolerne er i vildrede. Der er alt fra nul-tolentance til 'det er vel ikke så slemt', siger Birgitte Simonsen om gymnasiernes forskellige håndtering af hash-problemet.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx