Af Jonas Sivkær Pettersen - 04/04-17 09:18

Prins Henrik blev væk: 'Han vil ikke længere være en del af dronningens liv'Prins Henrik blev væk: 'Han vil ikke længere være en del af dronningens liv'

Mens dronning Margrethe for nylig var vært ved det stort anlagte statsbesøg for det belgiske kongepar i København, glimtede hendes mand, prins Henrik, ved sit fravær.

storybild

Men det er slet ikke overraskende, at den 82-årige prins igen fravælger at stå ved sin hustrus side ved et officielt arrangement. Det mener kongehus-ekspert og lektor ved Københavns Universitet, Sebastian Oldenborg-Jørgensen. Siden dronning Margrethe for nogle år siden i sin nytårstale fortalte, at prins Henrik ville lade sig pensionere, har han konsekvent fravalgt at stå ved dronningens side ved officielle arrangementer, fortæller Sebastian Oldenborg-Jørgensen.

- Han har konsekvent holdt fast i sin linje. Han er ikke længere prinsgemal, og han passer sit eget liv. Han vil ikke længere være en del af dronningens liv med officielle pligter, siger han.

Mange danskere forstår ikke prins Henriks pension
Mange danskere forstår ikke prins Henriks pension

Ifølge BTs oplysninger slikkede prins Henrik sol syd for alperne og lod sin hustru – i ensom majestæt – være værtinde for det tre dage lange statsbesøg for kong Philippe og dronning Mathilde, som sluttede torsdag. Prins Henrik returnerede angiveligt fredag aften til København med et fly fra Barcelona efter flere dages solferie. Lige tidsnok til at deltage ved sit barnebarns, prins Felixs konfirmation i Fredensborg Slotskirke lørdag formiddag. Faktisk forlod prins Henrik allerede familien den 22. marts – dagen efter svogerens, prins Richards bisættelse i Berleburg i Tyskland – og satte kursen direkte mod Bruxelles for derefter at flyve videre mod varmere himmelstrøg.

Dronningen havde ellers forud for statsbesøget udtalt til den belgiske tv-station, RTL, at prinsen glædede sig til besøget.

Hele den danske kongefamilie tager afsked med prins Richard
Hele den danske kongefamilie tager afsked med prins Richard

Sebastian Oldenborg-Jørgensen tør ikke at gisne om, hvorfor prinsen alligevel valgte at udeblive fra arrangementet.

- Om han har skiftet mening, eller om der har været en kommunikationsbrist mellem ham og dronningen, er svært at sige. Selv om det er påfaldende, at han rejser ud, er jeg er faktisk ikke så overrasket over, at han forlader landet og overlader værtskabet til sin hustru. Egentlig troede jeg aldrig på, at han ville deltage. Det ville nemlig ikke være i tråd med den linje, han har lagt. Vi glemmer lidt, at han ikke længere er prinsgemal, siger Sebastian Oldenborg-Jørgensen.

Kongehusekspert: Dronningen er pinligt berørt over prins Henrik
Kongehusekspert: Dronningen er pinligt berørt over prins Henrik

Det pludselige afbud til statsbesøget er prins Henriks første opsigtsvækkende fravær siden Dronningen annoncerede, at han gik på pension. I 2015 blev han væk fra Dronningens 75-års fødselsdag – på grund af sygdom. Han blev dog kort efter set spadsere rundt i den italienske by Venedig.

Løkke: Det gælder om at sætte pris på nytårskuren
Løkke: Det gælder om at sætte pris på nytårskuren

Det danske regentpar har også helt usædvanligt valgt at afholde deres forestående guldbryllup privat – og ikke i offentlighedens søgelys, som det var tilfældet ved deres sølvbryllup.

LÆS OGSÅ: Retoriker kalder dronningens nytårstale nedtonet

LÆS OGSÅ: Forfatter: Pension skaber problemer for kongehuset

LÆS OGSÅ: Dronningens jul: And, risengrød og hjemmelavede gaver

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx