Af Niels Pedersen - 13/10-17 21:32

Diana ville skifte sin baby i jysk butikscenter: Da hun mærkede på puslebriksen, fik hun et chokDiana ville skifte sin baby i jysk butikscenter: Da hun mærkede på puslebriksen, fik hun et chok

Pas på inden du lægger den lille på puslepuden på offentlige toiletter

storybild

Modelfoto.

Centerchef i Broen Shopping i Esbjerg, Janni Baslund Dam var dybt chokeret over det, hun netop havde set.

En medarbejder fra en af centerets butikker kom torsdag løbende og viste hende et chokerende Facebook-opslag.

'Til jer, der skifter i puslerummet i Broen, tjek puslepuden, inden i lægger barnet. Nu har jeg opdaget de to ud af tre gange, jeg ville skifte min datter, at der var små søm og tegnestifter..pas på...Jeg mærker altid efter, inden jeg lægger hende,' stod der ifølge Jydske Vestkysten i opslaget, der stammer fra den lukkede Facebook-gruppe 'Esbjergs mødregruppe'.

Janni Baslund Dam for direkte til puslerummet for at tage affære, før nogle af centrets mindste gæster ville komme noget til.

»Der gik mange tanker gennem mit hoved, da jeg hørte det. Først tænkte jeg, hvorfor der findes så grufulde mennesker. Så blev jeg ked af det, og til sidst vred,« siger Janni Baslund Dam.

Der var ingen søm eller tegnstifter på puslebriksene, da hun kom ind i puslerummet, men Janni Baslund Dam ville ikke risikere en gentagelse. Derfor fik hun omgående skiftet dem ud med nogle nye i et hårdere materiale, hvor det ikke er muligt at sætte små, stikkende genstande fast.

Det var 24-årige Diana Højbjerg, som slog alarm på 'Esbjergs mødregruppe', efter at hun for en halv måneds tid siden fik sig noget af en overraskelse, da hun ville skifte sin syv måneder gamle datter Melanie i centeret. Diana Højbjerg mærkede noget, der stak, da hun kørte hånden hen over puslebriksen, og det viste sig at et lille søm og en tegnstift, der var sat ind i betrækket, fortæller hun til JydskeVestkysten.

I første omgang prøvede Diana Højbjerg at anmelde episoden til en af centerets vagter, men kunne ikke finde en. Hun kunne heller ikke lave et opslag på Broen Shoppings Facebook-side og valgte derfor at dele sin chokerende oplevelse på 'Esbjergs mødregruppe'.

»Jeg vil gerne advare andre, og jeg vil gerne høre om andre har oplevet det samme. Jeg håber ikke, det her er en ny syg, trend ligesom sten, der bliver kastet fra broen og bolte, der løsnes fra dæk,« siger Diana Højberg til Jydske Vestkysten.

Broen Shoppings centerchef Janni Baslund Dam understreger, at der fremover vil blive holdt skærpet opsyn med puslebriksene. Bliver der igen fundet tegnstifter og søm, vil Broen Shopping gå til politiet.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx