18/01-14 15:54

To opsøger ven og stjæler penge og computerTo opsøger ven og stjæler penge og computer

Politiet sigter to unge for røveri, efter at de opsøgte en ven og truede ham til at udlevere penge og computer.

storybild

(Billede: Google Maps)

Et økonomisk mellemværende mellem nogle herboende rumænere udviklede sig fredag aften til røveri.

To rumænere fra Skanderborg opsøgte fredag aften en 23-årig bekendt i hans hjem i Gylling ved Odder. De ville ifølge politiet have mellemværendet ud af verden.

De optrådte truende over for manden og tvang ham til at udlevere nogle penge og en computer, som de forsvandt med i en bil.

Den 23-årige led ikke overlast, oplyser vagtchef Jens Fonseca, Østjyllands Politi.

Politiet kunne senere fredag aften anholde de to formodede gerningsmænd i deres hjem i Skanderborg. De er 23 og 24 år, og politiet sigter dem begge for røveri.

De vil lørdag blive fremstillet i grundlovsforhør, hvor politiet kræver dem varetægtsfængslet.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx