SE KORTET: Så mange danskere er hacket lige nuSE KORTET: Så mange danskere er hacket lige nu

Tusindvis af danske computere og mobiler med virus, som på få minutter kan give hackere adgang til adgangskoder, billeder og webcam, viser nye tal. Problemet er i voldsom vækst, lyder det fra eksperter.

storybild

Her kan du se et Danmarkskort, som er udarbejdet af it-sikkerhedsfirmaet CSIS, som viser, hvilke computere der lige nu har installeret en virus, som gør det nemt for hackere at skaffe sig adgang til passwords, webcam og billeder. (Billede: Kilde: CSIS )

8.000 danskeres computere og 2.500 telefoner er lige nu en åben gavebod for hackere. De er nemlig inficeret med filer, som gør, at hackerne på få minutter kan gå ind og tage kontrol over kameraet, aflæse passwords og stjæle billeder.

Det viser nye tal, som it-sikkerhedsfirmaet CSIS har lavet for metroxpress.

- Det er bare de inficerede computere og telefoner, som vi kan se, er blevet hacket. Det reelle tal er langt højere, siger Jan Kaastrup, teknisk direktør hos sikkerhedsfirmaet CSIS, og anslår, at antallet kan være op mod 100.000 computere og telefoner i Danmark.

To dømt fængsel for hacking af SF og Radikale
To dømt fængsel for hacking af SF og Radikale

- De kriminelle bliver flere, og de finder hele tiden nye måder at hacke og afpresse folk for penge på. Tendensen er helt klart, at der kommer mere af det hele, siger Jan Kaastrup.

Hackerne skaffer sig typisk adgang til computere og mobiler igennem huller i den software, der er installeret. Det kan eksempelvis være en browser, som ikke er opdateret, og som gør det nemt for hackerne at slippe ind.

- Det svarer til at lade vinduet stå åbent på bilen, når man stiller den fra sig. Det er meget nemt at bryde ind og stjæle den, selv om bildøren måske er låst, forklarer sikkerhedsekspert Morten Kjærsgaard, direktør i Heimdal Security, som alene i år har identificeret 249 åbne huller alene i softwaren Flash, som er den mest anvendte af it-kriminelle i dag.

Fanget nøgen på mit webcam, afpresset og truet: LÆR AF MIN HISTORIE
Fanget nøgen på mit webcam, afpresset og truet: LÆR AF MIN HISTORIE

- Problemet er helt klart i vækst, og markedet for it-kriminalitet er eksploderet, siger han.

Ifølge Europol koster cyberkriminalitet knap 2.000 milliarder kroner om året alene i EU-landene.

“Hackerne udnytter huller, som er en integreret del af computeren, fordi det ligger i den software, som er installeret. Det vigtigste, man kan gøre, er hele tiden at opdatere sin software.”
Morten Kjærsgaard, direktør i Heimdal Security

LÆS OGSÅ: Din smartphone er en tikkende virusbombe

LÆS OGSÅ: Efterretnings-chef: Sæt tape for dit webcam

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx