Af Jeppe Pedersen - 18/01-18 19:21

Danke schön! Ny regel - nu er det billigere at storhandle ved grænsen Danke schön! Ny regel - nu er det billigere at storhandle ved grænsen

Det danske betalingskort kan være en fordel syd for grænsen.

storybild

Nu bliver det billigere at handle ved grænsen. (Billede: CLAUS FISKER)

Det er nu blevet endnu billigere at handle ved grænsebutikkerne på tærsklen til Tyskland. Det sker efter, at Otto Duborg, Fleggaard og de andre grænsebutikker ikke længere må tage et gebyr for brugen af udenlandske - heriblandt danske - kreditkort.

Det skriver Flensborg Avis.

Lørdag trådte den nye regel fra EU i kraft, der siger, at butikkerne ikke må opkræve et gebyr ved betaling med et kreditkort fra et EU-land.

Tidligere har butikkerne krævet 1,2 procent i gebyr ved Dankort og 2,6 procent ved brugen af Mastercard.

Det kan lyde af lidt. Men handler du for eksempel for 1.500 kroners øl, knorr-saucer og slik sparer du altså nu 39 kr. pr. køb ved Mastercard. Sker det hver 14. dag eller en gang om måneden sparer du 939 kr. eller 468 kr. om året, hvis du bruger Mastercard eller 432 kr. / 216 kr. ved brug af Dankort.

Den nye regel får ikke butikkerne til at hæve priserne, forsikrer Per Boesen, der er chef i Fleggaard.

»At vi ikke har forhøjet priserne, hænger sammen med, at vi kæmper hårdt om kunderne. Vi skal bare være dygtigere og sælge endnu mere,« siger Per Boesen til Flensborg Avis og bliver bakket op af cheferne for grænsebutikkerne Otto Duborg, Calle og Fakta.

Traditionelt er der blevet handlet med kontanter i grænsebutikkerne, netop for at undgå gebyret, men det forventer butikscheferne nu vil ændre sig.

Den nye regel gør også, at der ikke længere vil være gebyr på nethandlen hos grænsebutikkerne. Med undtagelse af firmakreditkort, små kreditkort som American Express og PayPal.

Andre læser lige nu

Andre historier

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Kvinde dræbt i trafikulykke
bt.dk
Ski-dronning sætter punktum for...
bt.dk
Medie: Kylie Jenner har sørget for,...
bt.dk
Kræver hård straf til sexhypnotisør:...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx