Af Peter Astrup - 02/06-17 18:42

Magnus vejede 170 kilo: Nu får han 60 frække tilbud om dagenMagnus vejede 170 kilo: Nu får han 60 frække tilbud om dagen

Magnus er single, aflastningsfar og har fået 60 frække tilbud siden i går aftes

storybild

Magnus Højer Simonsen er netop nu ved at blive et viralt hit.

Den 28-årige singlefyr og speciallærer for børn med autisme optræder i en video, som Københavns Kommune har produceret. Her fortæller han om at være aflastningsfar for to børn, samtidig med at han også lever et singleliv. Og det er åbenbart noget, der kan vække de romantiske følelser i mange singlekvinder i København.

»Jeg har fået 50-60 henvendelser siden i går aftes,« fortæller Magnus.

»Jeg har ikke fået kigget dem igennem endnu, men jeg skal nok svare dem alle sammen,« siger han.

Magnus havde en kæreste i seks år indtil efteråret 2015. Siden da har han været single.

19-årig fyr udvikler skudsikker metode til at ramme plet på Tinder
19-årig fyr udvikler skudsikker metode til at ramme plet på Tinder

»Jeg synes, det er hyggeligt, at de skriver. Man er vel altid lidt på udkig, når man er single. Hvis den rigtige banker på, så kan det sagtens være, at det bliver til noget,« siger han.

I videoen, som altså har gjort Magnus usædvanligt populær hos det modsatte køn, fortæller han om to børn, som han passer i forbindelse med, at han er aflastningsfar i Københavns Kommune. Det betyder, at han en hverdag om ugen og en weekend om måneden passer de to børn, så deres egen familie aflastes.

Københavns Kommune har også lavet en kampagne for at skaffe flere aflastningsfamilier- og personer. Her optræder Magnus også.

Der er ikke mange unge singlemænd i tyverne, som også agerer aflastningsfar for andres børn. Men mange ting i Magnus liv har ført til netop det.

»Der er mange grunde til det. Min far var lærer på et børnehjem, og jeg er uddannet lærer. Jeg læste om aftenen og arbejdede med børn med autisme om dagen,« siger han.

For nogle år siden besluttede Magnus og hans daværende kæreste, at de gerne ville være aflastningsforældre. Det blev de så for en syv-årig pige. Det var en stor succes.

»Men så skete der det, at vi gik fra hinanden. Jeg troede egentligt ikke, at jeg så kunne fortsætte, men både pigen og hendes storebror var blevet så glade for mig, at jeg fik lov at være aflastningsfar for dem,« forklarer Magnus.

Børnene blev et fast holdepunkt for Magnus. Dem var der ellers ikke mange af tilbage i efteråret 2015, da forholdet til kæresten gik i stykker.

»Jeg vejede faktisk 170 kilo dengang. Jeg havde en meget lille vennekreds. Jeg så jeg mig selv i spejlet og spurgte mig selv, hvad jeg skulle bruge mit liv til,« siger han.

Han besluttede sig for at fortsætte med at være aflastningsfar og samtidigt tabe sig. Han fik derfor kontakt til Gustav Salinas, der er kendt fra en lang række realityprogrammer, og som siden har uddannet sig til personlig træner. Gustav hjalp Magnus med at tabe sig, og hele forløbet blev til en føljeton på de sociale medier.

Efterfølgende blev han opereret på privathospitalet Nygart, hvor han fik det overskydende maveskind væk.

Magnus før og efter han tabte sig fra 170 kilo til 90 kilo. Foto: Magnus Højer Simonsen

»Den gang fik jeg også henvendelser fra piger, som jeg ikke kendte. Så det er ikke helt nyt. Men det er måske en anden type piger, som skriver nu,« siger Magnus.

Kendt dansk tv-ekspert afslører: Ja, jeg har fået en kæreste
Kendt dansk tv-ekspert afslører: Ja, jeg har fået en kæreste

Hvorfor har du lavet en video, hvor du fortæller om at være aflastningsfar?

»Jamen, jeg vil gerne vise, at det er en helt naturlig ting. At alle kan give noget til de børn,« siger han.

Hvad hvis du møder en pige, bliver forelsket, og hun så siger: 'Det er mig eller børnene'?

»Så bliver det børnene. Det kan man ikke tillade sig at bede om,« siger Magnus.

Er du interesseret i at lære mere om Magnus - uanset årsag - så kan du finde ham på instagram her


LÆS OGSÅ: De havde haft en hyggelig date - få dage efter fik hun en helt uventet besked

LÆS OGSÅ: 17-årig besøgte sin fars grav fire år efter hans død: Hun troede ikke sine egne øjne

LÆS OGSÅ: Patrick havde sex med sin date én gang: Nu betaler han prisen

LÆS OGSÅ: Sportsstjerne mødte ældre fyr i byen: Fik et chok, da hun opdagede, hvem han var

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx