17/11-17 21:31; Opdateret: 17/11-17 22:58

Aarhus Letbane rejser erstatningskrav mod operatørAarhus Letbane rejser erstatningskrav mod operatør

Aarhus Letbane mener, at operatøren for letbanen, Keolis har misligholdt kontrakten og rejser erstatningskrav.

storybild

Aarhus. Allerede i september skulle letbanen i Aarhus have kørt på skinner.

Men det lykkedes ikke for letbanens operatør, Keolis, at skaffe de nødvendige sikkerhedsgodkendelser fra Trafikstyrelsen, og derfor er der fortsat ikke kommet gang i letbanen.

Derfor har Aarhus Letbane sendt et erstatningskrav til Keolis. Det bekræfter Jens Velling, kommunikationschef ved Aarhus Letbane til TV2 Østjylland.

- Jeg kan bekræfte, at der er rejst krav, jeg kan ikke sige noget om beløbet.

Kommunikationschef ved Keolis, Kasper Carstensen, fortæller, at Keolis har modtaget et krav fra Aarhus Letbane men ønsker heller ikke at uddybe sagen yderligere.

- Jeg kan bekræfte, at vi har modtaget et krav fra Aarhus Letbane. Vi er nu i dialog med dem, men kontraktuelle forhold diskuterer vi ikke i pressen, siger Kasper Carstensen til TV2 Østjylland.

Keolis og Aarhus Letbane blev udsat for voldsom kritik, da de måtte aflyse åbningen af letbanen aftenen før, at den egentlig skulle have kørt sin første tur med passagerer i Aarhus.

Begrundelsen var, at Keolis sikkerhedsledelse ikke levede op til de krav, som Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen stillede.

Styrelsen fandt sikkerheden i letbanen "for tynd", og dermed måtte den planlagte åbningsfest 23. september aflyses.

Allerede i dagene efter aflysningen fortalte formanden for Letbanen, Johnny B. Hansen, at de overvejede at lægge sag an mod Keolis, da de mente, at operatøren havde misligholdt kontrakten.

- Jeg har en kontrakt med Keolis, og den siger, at de skal have deres tilladelse, for at de kan leve op til kontrakten. Det har de ikke gjort i denne sammenhæng, sagde Johnny B. Hansen den 25. september.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx