Af - 11/03-14 18:15; Opdateret: 11/03-14 19:14

Ekstremt dyrebart maleri stjålet fra dansk kirke: Tyvene gik lige indEkstremt dyrebart maleri stjålet fra dansk kirke: Tyvene gik lige ind

Et Emil Nolde-maleri til en værdi af et tocifret millionbeløb er blevet stjålet fra Ølstrup Kirke i Ringkøbing.

storybild

Det er maleriet 'Middag i Emmaus' af Emil Nolde, som er blevet stjålet fra Ølstrup Kirke i Ringkøbing. Maleriet anslås til en værdi af et tocifret millionbeløb. (Billede: Twitter - Midt- og Vestjyllands Politi)

Politiet i Midt- og Vestjylland er på bar bund i en prekær sag om et tyveri af et kendt Emil Nolde-maleri til en anslået værdi af et tocifret millionbeløb.

Maleriet er forsvundet fra kirken i tidsrummet fra mandag den 10. marts klokken 9.00 til i dag, tirsdag, klokken 11.00.

Over for mx.dk fortæller vagtchef Anders Olesen, at man på nuværende tidspunkt ikke har mange spor i sagen og derfor opfordrer befolkningen til at hjælpe med brugbare informationer.

- Vi har, som det er nu, ikke rigtig nogen spor i sagen. Vi har en lille mistanke til, at nogen måske har låst sig inde i kirken i aftes og så løbet med maleriet i nattens løb, siger Anders Olesen.

Han understreger, at Ølstrup Kirke er en åben kirke, hvorfor der har været fri adgang i dagtimerne. Politiet kender ikke kirkens overvågningssystem - hvis det overhovedet har et.

- Hvis ikke, er der nok nogen med røde ører i dag, lyder det fra vagtchefen.

Flere millioner værd
Værdien af det unikke maleri kan ifølge politiet ikke med sikkerhed fastslås, men det er sikkert, at det er mange penge værd.

- Jeg kan ikke sige, om maleriet er ti eller 20 millioner kroner værd. Men det er helt sikkert et unikt og meget dyrebart stykke kunst, siger Anders Olesen.

Politiets teknikere har dagen igennem været på plads i kirken for at lede efter spor og snakke med personalet. Indtil videre har det ikke givet det store, men når der er tale om et unikt maleri af en kendt kunstner som Emil Nolde, kan der ud af det blå 'falde oplysninger ned fra himlen'.

- Det er ikke til at sige, om der er tale om et bestillingsarbejde, eller om det bare er nogle tilfældige tyve. Men hvis tyvene forsøger at sælge det privat eller til et auktionshus, er der stor sandsynlighed for, at vi får nys om det, siger vagtchefen.

Hvis man har oplysninger i sagen kan man kontakte Midt- og Vestjylland politi på telefonnummer 114.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx