Af - 18/04-14 15:31; Opdateret: 18/04-14 16:08

Spang Olsen korsfæstet: -  Det gjorde kraftedme ondt!Spang Olsen korsfæstet: - Det gjorde kraftedme ondt!

Se alle bilederne her: Stuntmanden Lasse Spang Olsen har i dag ladet sig korsfæste i Filippinerne.

Bildstrecke im Grossformat »

Av, av, av! Den danske filminstruktør og stuntmand Lasse Spang Olsen er i dag fulgt i Jesu fodspor og har som den første udlænding ladet sig korsfæste ved de årligt tilbagevendende korsfæstelser i Filippinerne.

Han fik hamret 10 centimeter lange søm gennem både fødder og håndflader.

Lasse Spang Olsen har som stuntmand udsat sig selv for mange prøvelser og smerter, men langfredag på korset var hans mest smertefuld stunt til dato.

- Det gjorde kraftedme ondt. Jeg har godt nok prøvet mange ting, der gjorde ondt, men det her slog alt andet med hestelængder, siger Lasse Spang Olsen til dr.dk over telefonen fra Filippinerne og tilføjer:

- De skubber først sømmet ind. De sætter det på håndfladen og maser så. Jeg har filmet det før, hvor de bankede det ind, så jeg troede, jeg vidste, hvordan de ville gøre det. Men de skifter åbenbart fremgangsmåde fra år til år.

Lasse Spang Olsen tog til Filippinerne som ateist, men på korset kom han i kontakt med noget, der var større end ham selv.

- Jeg ved ikke, om jeg talte med Gud. Måske rømmede han sig lidt, og det var nok mest mig, der sagde noget. Men det var virkelig vidunderligt, siger Lasse Spang Olsen til dr.dk.

Lasse Spang Olsen blev sidste år alvorligt syg og var tæt på at stille træsskoene. Han havde brug for et sted at gøre at sine tanker – og så kom han til at tænke på korset.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx