Af - 07/10-14 12:40

Statsministeren vil hjælpe Emils storesøster Sofie gennem gymnasietStatsministeren vil hjælpe Emils storesøster Sofie gennem gymnasiet

Der skal være færre studieretninger i gymnasiet, flere skal have matematik, og elever i 1. og 2. g skal have mere undervisning, siger Helle Thorning-Schmidt.

storybild

Statsministeren fortsatte med at bruge den fiktive dreng Emil som eksempel i sin åbningstale. I år fik han selskab. (Billede: Polfoto)

Drengen Emil, som statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) har opfundet til sine åbningstaler, har nu fået selskab af sin storesøster Sofie. I anledning af dagens åbning af Folketinget har Helle Thorning-Schmidt nemlig opfundet Sofie til at fortælle om, hvordan de mange studieretninger i gymnasiet er alt for svære at finde rundt i for de studerende og deres forældre.

- Hun (Sofie, red.) er ikke sikker på, hvad hun vil bagefter. Hun er interesseret i samfundsfag og historie. Hun vil også godt have engelsk og drama. Men hun ved ikke, at der kræves matematik for at komme ind på mange videregående uddannelser – for eksempel samfundsfag, nævner Helle Thorning-Schmidt som et eksempel.

Venstre vil hanke op i adgangskrav til gymnasier
Venstre vil hanke op i adgangskrav til gymnasier

De uigennemskuelige studieretninger gør, at mange studenter må bruge sommerferien på at læse ekstra fag for at kunne komme ind på drømmeuddannelsen. Men det skal være fortid, mener statministeren.

Derfor vil regeringen skære i antallet af studieretninger på gymnasiet, så der fremover bliver færre at vælge imellem.

- Eleverne skal stå med de
rette fag og niveauer, når de skal bruge deres eksamen til at læse videre, siger Helle Thorning-Schmidt.

"Min mor er helt oppe at køre over, at jeg er Iben Hjejles datter"

Samtidig vil regeringen gøre matematik på mellemniveau obligatorisk på flere studieretninger. Og så skal eleverne i 1. og 2. g forberede sig på flere timer, for her skal skoleåret ifølge statsministeren "bruges bedre":

- Især i 1. og 2. g, hvor eleverne ikke har så mange eksaminer. Her skal der være mindre læseferie og mere undervisning. Så eleverne bliver dygtigere, siger Helle Thorning-Schmidt.

Togdræbt gymnasieelev bliver mindet på morgensamling
Togdræbt gymnasieelev bliver mindet på morgensamling


LÆS OGSÅ: Politikere: Så høj skal din karakter være for at komme i gymnasiet

LÆS OGSÅ: Her rammer karakterkrav til gymnasiet særligt hårdt

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx