23/09-17 02:29

DF vil afsætte en halv million til at optælle indvandrereDF vil afsætte en halv million til at optælle indvandrere

DF vil bruge 600.000 kroner på at optælle tredjegenerationsindvandrere. Relevant, mener integrationsminister.

storybild

Integrationsminister Inger Støjberg (V) vil fremover mere systematisk lave analyser, der også omfatter den stigende gruppe børn af efterkommere, når det handler om for eksempel brug af dagtilbud og karakterer i grundskolen. Scanpix/Thomas Nielsen/arkiv

København. Dansk Folkeparti kræver, at der bliver afsat 600.000 kroner til at lave en fremskrivning af, hvor mange indvandrere, efterkommere og børn af efterkommere der vil være i Danmark i 2060.

Kravet kommer, efter at integrationsminister Inger Støjberg (V) i et svar til Folketingets integrationsudvalg skriver, at det beløb er prisen for at lade Danmarks Statistik lave en sådan befolkningsfremskrivning.

En fremskrivning Inger Støjberg selv betegner som "både fagligt relevant og hensigtsmæssig".

Det skriver Information.

- Det undrer mig, at Inger Støjberg skriver, at hun selv er for idéen men ikke nævner noget om selv at finde pengene, siger formanden for Folketingets integrationsudvalg, Martin Henriksen (DF), til avisen.

- Men når integrationsministeren ikke vil, gør Dansk Folkeparti det gerne. Hvis det af en eller anden årsag ikke er muligt at finde pengene på Inger Støjbergs budget, vil Dansk Folkeparti tage det op under forhandlingerne om næste års finanslov.

Når Udlændinge- og Integrationsministeriet og andre myndigheder i mange analyser ikke opdeler resultaterne særskilt på "børn af efterkommere", skyldes det ifølge Inger Støjberg, at gruppen hidtil har været af meget begrænset størrelse.

Integrationsministeren mener imidlertid, at det bliver mere og mere relevant at medtage den stigende gruppe børn af efterkommere i analyser, og hun vil derfor fremover mere "systematisk" lave analyser, der også omfatter denne gruppe.

Det skal ske, når det handler om for eksempel brug af dagtilbud og karakterer i grundskolen.

- Jeg synes grundlæggende, at det vil være både fagligt relevant og hensigtsmæssigt at gennemføre en sådan befolkningsfremskrivning, hvis der kan anvises den nødvendige finansiering, skriver Inger Støjberg til integrationsudvalget.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx