Af Marc Nicholas Thygesen - 12/05-15 10:05; Opdateret: 12/05-15 11:05

Sosu'er dræbte ældre mand: Det skyldes en misforståelseSosu'er dræbte ældre mand: Det skyldes en misforståelse

To yngre kvinder er tiltalt for uagtsomt manddrab efter at have sendt knuste piller direkte i mands blodåre.

storybild

De to kvinder er tiltalt for uagtsomt manddrab, men de nægter sig begge skyldige. (Billede: Polfoto/DUPONT SISSE)

- For første gang i mit liv stolede jeg ikke på mig selv, og så gik det så galt. Jeg føler mig så skyldig.

Sådan forklarer en 33-årig sosu-assistent tirsdag formiddag i Retten i Aarhus om, at hun i juli 2013 kom til at slå en 88-årig mandlig beboer ihjel på plejehjemmet Sifsgård i Åbyhøj.

40 procent af vores plejepersonale har smerter hver dag
40 procent af vores plejepersonale har smerter hver dag

Sammen med en 27-årig kollega er hun tiltalt for uagtsomt manddrab.

Da den mandlige plejehjemsbeboer ikke ville sluge sine piller, spurgte den 33-årige efter eget udsagn en mere erfaren kollega til råds.

Ny billigere medicin er godt nyt for leverpatienter
Ny billigere medicin er godt nyt for leverpatienter

Her fik hun det indtryk, at hun skulle knuse pillerne og give det gennem drop. Det gjorde hun i samarbejde med den anden tiltalte i sagen.

- Jeg får den opfattelse, at jeg skal knuse det og give det til ham i venflon (drop, red.). Jeg tænker, at det virker forkert, men jeg stolede så meget på hende, siger den 33-årige.

Kollegaen har ifølge senioranklager Rikke Hyttel efterfølgende forklaret, at hun mente, at de knuste piller skulle blandes i vand eller saftevand, så beboeren kunne drikke det.

41 procent propper sig dagligt med medicin
41 procent propper sig dagligt med medicin

Alternativt kunne det sprøjtes ind i kroppen på en anden måde, men aldrig direkte i en blodåre, sådan som det ifølge anklageskriftet skete.

Men sådan kunne den 33-årige umuligt have forstået det, fastslår hun grædende i retten.

- Hun er så overbevisende i sin besked. Jeg får et helt klart svar. Skulle jeg have lyttet til mig selv? Ja det skulle jeg, for så var det her aldrig sket, siger hun.

I retten er det kommet frem, at den 33-årige havde mindre end et års erfaring som sosu-assistent. Hun erkender desuden, at hun aldrig havde lært at bruge et drop.

Begge de tiltalte nægter sig skyldige i tiltalen om uagtsomt manddrab.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx