Af - 04/09-13 13:01

Tiltale droppet mod ophidset plejemorTiltale droppet mod ophidset plejemor

Videosekvensen af en ekstremt ophidset mor, der skriger af sin plejesøn gik tidligere på sommeren landet rundt. Nu har Anklagemyndigheden hos Syd- og Sønderjyllands Politi besluttet ikke at tiltale en plejemor fra Fyn for vold.

Anklagemyndigheden hos Syd- og Sønderjyllands Politi har besluttet ikke at tiltale en plejemor fra Fyn for vold mod en dreng, der sammen med sine søskende var i pleje hos familien.

Det skriver politiet i en pressemeddelelse.

LÆS OGSÅ: Plejefamilie fundet til det efterladte spædbarn i Farum

Anklagemyndigheden mener ikke, at en domstol vil finde plejemoren skyldig i vold.

Sagen har været meget omtalt i medierne, som har offentliggjort en videosekvens optaget på en mobiltelefon, hvor plejemoren råber meget ophidset ad drengen.

Forud for afgørelsen har Syd- og Sønderjyllands Politi foretaget alle de efterforsknings-mæssige skridt, det har kunnet lade sig gøre i sagen. Plejemoren, drengen og flere andre vidner er blevet afhørt. Desuden er den omtalte videosekvens brugt i afgørelsen.

Både plejemor og vidner har samstemmende forklaret, at drengen umiddelbart inden den anmeldte episode optrådte voldeligt overfor en søster og et andet plejebarn samt muligvis også over for plejemoren. Da han ville forlade huset og sad på en trappe for at tage sko på, fastholdt plejemoren drengen og råbte ad ham.

LÆS OGSÅ: Flere enlige får delebørn

Da det er tilladt at fastholde et barn som led i beskyttelsen eller opdragelsen af barnet, finder anklagemyndigheden ikke bevis for, at plejemoren har overskredet grænserne for fastholdelse og derved gjort sig skyldig i vold.

Det er drengens biologiske mor, der har anmeldt sagen. Hun er blevet vejledt i, hvordan hun kan klage til Statsadvokaten i Viborg over afgørelsen indenfor fire uger.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx