Af - 08/05-17 14:36; Opdateret: 08/05-17 16:47

Voldsom ulykke: 15-årig dreng dræbt på motorvejVoldsom ulykke: 15-årig dreng dræbt på motorvej

En person på bare 15 år har mistet livet efter at være blevet påkørt af en lastbil, oplyser Østjyllands Politi.

storybild

Motorvej E45 ved Hadsten. En 15-årig dreng mistede mandag kort efter klokken 12.30 livet på motorvej E45, da han blev ram af en lastbil på den nordjyske motorvej ved Hadsten. Ifølge Østjyllands Politi befandt drengen sig til fods i motorvejens inderste sydgående spor, hvor føreren af lastvognen for sent fik øje på ham og derfor ramte ham. Den blå lastbil på billedet har ikke noget med sagen at gøre. (Billede: Henning Bagger)

En 15-årig dreng er mandag afgået ved døden efter en alvorlig trafikulykke på motorvej E45 i det sydgående spor ved Hadsten.

Det oplyser Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.

'Østjyllands Politi modtog i dag kl. 1239 anmeldelse om et alvorligt færdselsuheld på Nordjyske motorvej E45 i det sydgående spor ved Hadsten idet en person havde befundet sig på motorvejen og her var blevet påkørt af en lastbil i 1. vognbane,' lyder det.

Ved politiets ankomst stod det klart, at den 15-årige drengs liv ikke stod til at redde.

'Den 15 -årige befandt sig til fods på motorvejen af ikke kendte årsager,' skriver politiet.

En 15-årig dreng blev mandag dræbt i en trafikulykke på E45 ved Hadsten.
Kort før klokken 16 oplyser politiet, at man har foretaget en række afhøringer, men det er stadig uklart, hvorfor den 15-årige dreng befandt sig på motorvejen.

- Det er vi ikke blevet klogere på endnu, men vi arbejder på sagen. Nogle har set forløbet, men hvor længe han har stået der, har vi ikke overblik over, siger vagtchefen ved Østjyllands Politi, Jes Frederiksen.

Han oplyser, at de pårørende endnu ikke er underrettet, men politiet arbejder på sagen. Lastbilchaufføren er blevet afhørt, men vagtchefen kan ikke komme ind på de nærmere detaljer.

En bilinspektør skal desuden, sammen med politiet, foretage en række undersøgelser på stedet.

Der er åbent for trafik i anden vognbane og trafikken glider, men med nedsat hastighed.

Vejdirektoratet oplyser kort efter klokken 16, at man er færdige med oprydning på stedet, men der er stadig stor kødannelse på stedet.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx