06/09-17 17:27; Opdateret: 06/09-17 20:29

Bil rammer flere træer: 32-årig mand er i livsfareBil rammer flere træer: 32-årig mand er i livsfare

En mand er livsfare efter en alvorlig trafikulykke i Nordsjælland tirsdag eftermiddag.

storybild

En 32-årig mand er livsfare, efter at han i en blød kurve mistede herredømmet over sin bil og ramte flere træer. Free/Colourbox/arkiv

Helsingør. En 32-årig mand er i livsfare, efter at han onsdag eftermiddag kørte galt på Gillelejevej ved Nødebo.

Det oplyser Nordsjællands Politi.

- Han kører galt i en blød kurve og rammer flere træer, fortæller vagtchef Søren Bjørnestad.

Høj hastighed kan være skyld i ulykken.

- Det ser ud, som om ulykken er sket med høj hastighed, men det skal nu undersøges nærmere, siger vagtchefen.

Som altid ved alvorlige ulykker har en bilinspektør været tilkaldt for at undersøge både bilen og ulykkesstedet for at fastslå, hvorfor ulykken skete.

Desuden er der taget en blodprøve på den 32-årige for at undersøge, om han skulle være påvirket af alkohol eller stoffer.

- Det gør man helt rutinemæssigt, når en person er kommet svært til skade, og vi ikke kan komme i kontakt med vedkommende, forklarer Søren Bjørnestad.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx