Af - 08/10-14 20:14; Opdateret: 08/10-14 22:42

Eksperter: Wonderful Copenhagens DR-lån kan være ulovligeEksperter: Wonderful Copenhagens DR-lån kan være ulovlige

Lars Bernhard Jørgensen skulle have orienteret Wonderful Copenhagens bestyrelse om de store millionlån af DR, fastslår to eksperter, fordi lånene potentielt kunne have ruineret turistselskabet.

storybild

Lars Bernhard Jørgensen, adm. direktør i Wonderful Copenhagen. (Billede: Polfoto)

Wonderful Copenhagens direktør Lars Bernhard Jørgensen kan have brudt fondsloven, da han skrev under på to lån af DR til en samlet værdi på 32,1 millioner kroner få uger før Eurovision.

Det vurderer to eksperter i fondsret.

Wonderful Copenhagen: Vi fremlægger Eurovision-dokumenter
Wonderful Copenhagen: Vi fremlægger Eurovision-dokumenter

Turistselskabets projektselskab lånte nemlig de mange millioner af DR, uden at bestyrelsen i Wonderful Copenhagen blev orienteret.

”De her lån er af et sådant omfang, at de potentielt kunne have ruineret Wonderful Copenhagen. Derfor skulle de have været forelagt bestyrelsen. Og det har også en sådan dimension, at man også burde have orienteret fondsmyndigheden - altså Erhvervsstyrelsen,” siger Erik Werlauff, professor i fonds- og selskabsret på Aalborg Universitet, til metroxpress.

Direktør lånte millioner af DR uden at spørge bestyrelsen
Direktør lånte millioner af DR uden at spørge bestyrelsen

Den eneste, der var orienteret om de store millionlån fra DR ud over ledelsen i Wonderful Copenhagen, var den nu tidligere bestyrelsesformand Michael Metz Mørch, der kom en fyring i forkøbet og forlod sin post i august.

Bestyrelsen i Wonderful Copenhagen fik dog først kendskab til de store DR-lån, da metroxpress afslørede dem i juli, og efterfølgende blev de orienteret på et bestyrelsesmøde.

Melodi grand prix kostede 334 millioner kroner
Melodi grand prix kostede 334 millioner kroner

Men det er stærkt kritisabelt, mener Søren Friis Hansen, professor i selskabsret på CBS.

”Et så stort lån er så væsentlig en beslutning, at det burde være forelagt bestyrelsen. I dag kan det jo være sket via telefon eller email. Man behøver ikke være mødtes fysisk," siger Søren Friis Hansen til metroxpress.

Hver 10. medarbejder skal fyres i Eurovision-selskab
Hver 10. medarbejder skal fyres i Eurovision-selskab

Wonderful Copenhagen, der i går lovede at offentliggøre deres Eurovision-dokumenter, meddeler gennem deres pressechef Emil Spangenberg, at de ikke "har yderligere kommentarer til sagen."

LÆS OGSÅ: Rigsrevision skal undersøge Eurovision-rod

LÆS OGSÅ: Direktør forlader Wonderful Copenhagen efter Eurovision-rod

LÆS OGSÅ: Direktør lånte millioner af DR uden at spørge bestyrelsen

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx