Af - 23/06-14 13:31; Opdateret: 04/08-14 17:23

Overblik: Her er alle Eurovision-skandalerneOverblik: Her er alle Eurovision-skandalerne

Det er langt fra første gang, at selskabet bag Eurovision er i problemer. Her får du overblikket over de mange sager med underleverandører, der ikke har fået deres penge, til DR, der i sidste øjeblik må låne Eurovision-selskabet penge, til annullerede billetter.

storybild

Jan Lagermand Lundme var DRs chef for Eurovision-showet. (Billede: Polfoto)

'Vi skal bruge 17 millioner mere end de 26 millioner skattekroner, vi i første omgang mente, at det ville koste.'

Sådan lød det den 4. februar 2014, da Projektselskabet, som stod bag afholdelsen af Eurovision i København, bad om flere penge, da budgettet viste sig ikke at holde stik.

Enhedslisten: Luk skandaleramt turistselskab
Enhedslisten: Luk skandaleramt turistselskab

Pengene blev givet under højlydte protester af partnerne bag – Region Hovedstaden, Københavns Kommune og Wunderful Copenhagen, som har stiftet Projektselskabet.

Frank Jensen vil ikke betale for Eurovision-brøler
Frank Jensen vil ikke betale for Eurovision-brøler

Wonderful Copenhagen: DR sprængte Eurovision-budget
Wonderful Copenhagen: DR sprængte Eurovision-budget

DF til Eurovision-direktør: Tag dit tøj og gå
DF til Eurovision-direktør: Tag dit tøj og gå

Siden da har en rækker tager trukket overskrifter i medierne. Metroxpress giver her et overblik over sagen om Eurovision:


04/02-14

Kræver 13 mio.: DR truer med at flytte Eurovision


DR truer med at flytte Eurovision fra Refshaleøen i København, hvis der ikke bliver givet en ekstrabevilling på 13 millioner kroner til 'uforudsete udgifter', som selskabet bag arrangementet kræver. Metoden møder hård kritik.


05/02-14

Politiker: Vi sagde ja til Eurovision-bevilling under protest


Alle stemte for en ekstra bevilling til Eurovisionen under protest. Sådan oplevede Enhedslistens medlem af regionsrådet afstemningen.


05/02-14

V om Eurovision-afpresning: Usmageligt


Det er unfair, at det skal være de københavnske skatteydere, der skal være med til at betale for, at der ikke er styr på økonomien i forbindelse med Eurovision på Refshaleøen, raser Venstre.


06/02-14

Ups: Ny million-brøler belaster Eurovision


Politikere kræver styr på Wonderful Copenhagen, der glemte byggegebyr i B&W-hallen i forbindelse med melodi grand prix. Regningen ender hos skatteyderne.


07/02-14

Ekspert: Millionstøtte til grandprix er ulovlig


En af Danmarks førende eksperter i konkurrenceret kalder offentlig støtte på 50 mio. kr. til Melodi Grandprix ulovlig statsstøtte. Kommune og region afviser.


19/02-14

Lovligheden af Eurovision-støtte bliver undersøgt


Statsforvaltningen Hovedstaden har indledt en undersøgelse af, om det er lovligt, at kommune region har støttet Eurovision i København 50 millioner kroner


25/02-14

Liberal kritik efter nyt Eurovision-tilskud


Liberal Alliances Lilian Parker Kaule synes, at Kultur- og Fritidsudvalget bruger for mange penge på forkerte projekter


04/03-14

Ny Grand prix-krise: Alle billetter annulleres


Arrangørerne af Eurovision Song Contest i København er løbet ind i nye problemer. Denne gang går det ud over publikum.

Først og fremmest er budgettet for arrangementet ude i B&W Hallerne på Refshaleøen overskredet med alt for mange millioner, og nu bliver alle de solgte billetter så annulleret.


12/03-14

Venstre siger nej til millionudvidelse af Eurovision


Det bliver et klart og rungende nej fra Venstres side til ekstrabevillingen til Eurovision.


26/03-14

Tv-hensyn kostede 10 millioner kroner ekstra


Tre bærende søjler er blevet pillet ned, så DR kan lave panoramabilleder for millioner af seere til Eurovision. Lige efter showet skal de opføres igen. Pris: 9,6 millioner kroner.


05/05-14

Ubetalt millionregning truer Melodi Grand Prix


Senest på fredag skal selskabet der står for scenen til Eurovision betale knap fem millioner kroner til VVS-firma for kloakarbejde - ellers kan de stævnet med krav om konkurs. "Overraskende uprofessionelt," siger advokatpartner


05/05-14

Her er det fortrolige Eurovision notat


Udgifterne til denne uges melodi grandprix i Danmark bliver mindst 22,8 millioner kroner, viser dette fortrolige notat fra Region Hovedstaden. Mulig retssag på vej om hvem, der skal betale mellem DR og kommune og region


12/05-14

Økonomisk bombe under Eurovision: Dårligt vejr og for få solgte VIP-billetter


Dårligt vejr og få solgte VIP-billetter kan gøre økonomien bag Eurovision endnu ringere. Bestyrelsen hos Wonderful Copenhagen varsler nu uafhængig undersøgelse


12/06-14

Dyr fest: Eurovision gav millionunderskud


Selskabet bag Eurovision måtte låne 17,8 millioner af DR for overhovedet at kunne afholde melodi grandprix-finalerne i København. Bestyrelse frygter flere ubehagelige overraskelser.

12/06-14

Eurovision-selskab overvejer at true med konkurs


Projektselskabet, som har lavet scenen til Eurovision, mangler næsten 20 millioner i kassen - og fortalte i går i bestyrelsen, at de overvejede med at true med konkurs for at få rabat af håndværksmestre. Groteske metoder, siger Venstre.


23/06-14

Du betaler: Regningen for Eurovision nærmer sig 100 millioner kroner

metroxpress kommer i besiddelse af det foreløbige regnskab for Projektselskabet fra den 15. juni, som viser, at budgettet er overskredet med over 70 millioner kroner, hvilket betyder, at den samlede regning til skatteyderne ender på 96,7 millioner kroner.

24/6-14

Eurovision-budget fyldte kun én A4-side

Det oprindelige budget, som lavet forud for afholdelsen af Eurovision, fyldte en A4-side, siger Venstres regionsrådsmedlem Jens-Kristian Lütken.

24/6-14

Hovsa: Du gætter aldrig, hvad man glemte i Eurovision-budgettet

Eurovision-selskabet glemte flere basale millionudgifter i budgettet, og næsten samtlige budgetposter blev overskredet, viser det foreløbige regnskab. Blandt andet var der ikke budgetteret med udgifter til toiletter og rengøring.

25/-6-14

De skylder os 700.000 kroner: Paintballklub stævner Eurovision-selskab

En række firmaer har ikke fået deres penge og hiver nu selskabet bag Eurovision i København i retten. Blandt andet en Paintballklub, som holder til i B&W-Hallerne.

27/6-14

Eksperter: Eurovisions turist-millioner er rent gætteri

Wonderful Copenhagen burde have søgt ekstern hjælp til at udregne turistindtægterne i forbindelse med Eurovision, fastslår flere eksperter.

2/7-14

Eurovision-elbiler blev ladet op med dieselolie

De mange elbiler, der blev brugt til at fragte gæster og deltagere rundt under Eurovision i København, var langtfra lige så grønne, som de så ud.

2/7-14

Ny Eurovision-fadæse: Kørte pirattaxa med Conchita Wurst

Den frivillige chauffør Birgitte Holm Knudsen havde fået store problemer med politiet, hvis hun var blevet stoppet som frivillig chauffør for blandt andre Conchita Wurst under Eurovision. Hun kørte nemlig – uden hun selv vidste det - som mange andre pirattaxa under Eurovision.

3/7-14
Eurovision-ledelse ansætter deres egne børn

Tre ud af fire i Wonderful Copenhagens ledelse, der stod bag Eurovision, har ansat familiemedlemmer. Medarbejdere og bestyrelse kritiserer nepotismen.

10/7-14
Eurovision-selskab erkender lovbrud: Risikerer millionbøde

Selskabet bag afholdelsen af Eurovision undlod at sende opgaver i udbud, afslører nyt notat. Ifølge ekspert kan det udløse en millionbøde. Politiker kræver ledelsens afgang.


Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx