24/12-17 13:06; Opdateret: 24/12-17 13:32

Politiet indkalder ekstra mandskab for at opklare stenkastPolitiet indkalder ekstra mandskab for at opklare stenkast

Det kan komme på tale at bede mistænkte i sagen om stenkast på Fynske Motorvej om frivillig dna-prøve.

storybild

Odense. Fyns Politi arbejder i julen på højtryk for at finde frem til den person, der menes at stå bag flere stenkast på Fynske Motorvej.

I den forløbne uge fortalte politiet, at man mener, at der er tale om en serieforbryder, der kan knyttes til flere stenkast på Fyn, og at man zoomer ind på Tarup, der ligger i den nordvestlige del af Odense.

Siden har politiet fået over 150 henvendelser i sagen. 20-30 af dem drejer sig om konkrete personer.

- Vi er rigtigt glade for alle de mange henvendelser, og vi har indkaldt ekstra mandskab i julen og nytåret for at gennemgå dem, siger vicepolitiinspektør Per Lydiksen Laursen fra Fyns Politi.

Politiet skal blandt andet gennemgå oplysningerne om de 20-30 personer, som man har fået henvendelser om, og afgøre hvem af dem man skal tale med i forbindelse med efterforskningen.

I den forbindelse kan det komme på tale at bede folk om frivilligt at aflevere en dna-prøve - for eksempel hvis de ikke kan huske, hvor de var, da stenene blev kastet.

- Vi vil muligvis bede nogle af dem, vi taler med, om frivilligt at aflevere et mundskrab, siger Per Lydiksen Laursen.

- Det giver jo også en sikkerhed for dem selv, fordi vi så kan fastslå, at de intet har med sagen at gøre, tilføjer han.

Når politiet koncentrerer sig om Tarup, skyldes det, at mange ting peger på, at gerningsmanden enten kommer herfra eller har en tilknytning til området.

I august sidste år blev Nelli Gosmann dræbt, mens hendes mand blev alvorligt kvæstet, da deres bil blev ramt af en betonflise, der blev kastet fra en bro over motorvejen.

Betonflisen stammer sandsynligvis fra Tarup Center.

I september i år blev der fra en anden bro over motorvejen - cirka 200 meter fra det første gerningssted - kastet en 40 kilo tung sten af granit ned mod trafikanter. Heldigvis blev ingen ramt.

Det interessante for politiets efterforskning er, at dna-spor fra stenen stemmer overens med spor fra hærværkssager i netop Tarup.

Her blev der både i 2015 og i 2016 kastet med sten mod ruder i hjem hos tilfældige borgere.

I forbindelse med stenkastet i september i år blev der fundet dna-spor på en dåse snustobak. Dåsen var smidt eller tabt på broen ved Spedsbjerg.

Imidlertid tilhører dna-profilen en anden person end den, der begik hærværk med stenkast i Tarup. Men politiets efterforskere har konstateret, at netop denne type snustobak - Ink Strong Original - kan købes i Tarup Center.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Stjerne stillede op til billede med...
bt.dk
Særligt én type kvinder får aborter...
bt.dk
Stort salg vakler: Kendt dansker kan...
bt.dk
Legendarisk dansk band: Ulovligt...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx