22/12-17 10:38; Opdateret: 22/12-17 11:13

Nederlag til baneansatte i retten: Ingen ret til frikortNederlag til baneansatte i retten: Ingen ret til frikort

Østre Landsret mener, at Banedanmark med god ret kunne ophæve ordning om fri togtransport for de ansatte.

storybild

Tidligere havde en række ansatte i Banedanmark ret til gratis at køre med tog i hele Danmark, men det blev der sat en stopper for i 2015. Scanpix/Dennis Lehmann

København. Det var ikke i strid med reglerne, da Banedanmark for et par år siden ikke længere ville give en gruppe ansatte mulighed for fri togbefordring.

Det har Østre Landsret afgjort fredag i en sag, der vedrører flere hundrede tidligere DSB-ansatte, som er blevet overflyttet til Banedanmark.

Landsretten mener ikke, at det såkaldte frikort kan betragtes som en del af de ansattes løn, og derfor er der tale om et gode, som kan opsiges fra arbejdsgivers side.

Opsigelsen skete i forbindelse med, at Banedanmark ikke kunne blive enig med DSB om prisen på at lade de ansatte rejse gratis med tog.

Under retsmøderne gjorde Dansk Jernbaneforbund og HK Trafik & Jernbane på vegne af deres medlemmerne gældende, at de fleste ansatte netop betragtede frikortet som en væsentlig del af den samlede lønpakke.

Frikortet har også været skrevet ind i ansættelseskontrakterne.

Nogle medlemmer har ligefrem valgt deres nuværende bopæl i vished om, at de gratis kunne køre til og fra arbejde med toget.

Det betød blandt andet for en togleder, at han efter at have mistet sit frikort nu har ekstraomkostninger til transport for 2000 kroner om måneden.

Landsretten anfægter heller ikke, at frikortet har en betydelig værdi.

Men den lægger omvendt vægt på, at det er en ret, som ikke alle ansatte har benyttet sig af, ligesom den heller ikke bliver beskattet som en lønindtægt.

Sagsøgerne har mulighed for at anke sagen til Højesteret. Uanset om de benytter sig af det, venter der næste år en ny afgørelse i en lignende sag.

Her er omdrejningspunktet også fjernelse af frikortet, men her er det pensionerede Banedanmark-ansatte, der har slæbt deres tidligere arbejdsgiver i retten.

DSB blev tilbage i 1997 splittet op i to. Den ene halvdel af virksomheden skulle fremover stå for togtrafikken, mens den anden - der blev til Banedanmark - skulle stå for vedligeholdelse af spor og signaler.

De ansatte i DSB har fortsat ret til fri befordring med toget. Det gælder dog kun transport til og fra arbejde og tjenesterejser.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

77-årig cyklist kørt ned: Ung kvinde...
bt.dk
Test din paratviden: Kan du komme ind...
bt.dk
Politiet med nye oplysninger i...
bt.dk
Dansk stjernerytter efter sit...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx