23/12-17 09:29; Opdateret: 23/12-17 09:57

Tidligere Frederiksberg-borgmester John Winther er dødTidligere Frederiksberg-borgmester John Winther er død

I 23 år var John Winther konservativ borgmester på Frederiksberg. Han blev 82 år.

storybild

Frederiksbergs tidligere borgmester John Winther er død. Her ses han til audiens hos Dronningen i oktober 2010 på Christiansborg Slot. Scanpix/Bjarne Lüthcke/arkiv

København. John Winther, der er tidligere folketingspolitiker og borgmester på Frederiksberg, er død. Han blev 82 år gammel.

Det skriver TV 2 Lorry lørdag formiddag.

I 23 år var han borgmester i Frederiksberg Kommune for Konservative. Det gør ham til en af de længst siddende borgmestre i Danmark.

På Facebook sender Winthers parti sine kondolencer.

- Vi har med stor sorg modtaget meddelelsen om, at vores tidligere borgmester - den legendariske John Winther - er gået bort.

- John Winther elskede Frederiksberg. Han var et varmt, vidende og engageret menneske, som gjorde en stor forskel for Frederiksberg. Han formede og fremelskede det Frederiksberg, vi holder af i dag. Æret være John Winthers minde, og vores kondolence til hele familien, skriver De Konservative på Frederiksberg på sin Facebook-side.

Winther har også siddet i Folketinget af to omgange. Første gang fra 1970 til 1971 og anden gang fra 1977 til 1978, inden han skiftede til lokalpolitik.

Det var i 1978, at Winther blev konservativ borgmester. Godt to årtier senere i 2001 gik af han som 65-årig.

- Frederiksberg har en god størrelse for en by, og det har været vigtigt for mig at bevare dens provinsielle charme. Her kender vi hinanden og har god kontakt med borgerne.

- Og så er jeg stolt af den gennemgribende udbygning og byfornyelse, vi har foretaget i min tid. I dag stiger børnetallet i kommunen, fordi unge mennesker gerne vil bo her, sagde Winther ved sit farvel til borgmesterposten.

Winther var Frederiksbergs femte borgmester i kommunens historien. Alle borgmestre på Frederiksberg har været konservative, siden kommunen blev selvstændig for mere end 100 år siden.

Efter Winther overtog Mads Lebech de gyldne kæder. Han blev siddende indtil 2009 og blev efterfulgt af Jørgen Glenthøj, som har siddet på posten siden da.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Lagde du også mærke til det? Vejret i...
bt.dk
Politiet har svært ved at skjule sin...
bt.dk
Hver tredje passager gider ikke...
bt.dk
Søvnproblemer? Disse stresssymptomer...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx