10/11-17 20:36; Opdateret: 10/11-17 20:58

Mand på cykel død i tragisk drukneulykke i NyborgMand på cykel død i tragisk drukneulykke i Nyborg

En 69-årig mand mistede livet, da han fredag eftermiddag ramte kanten på havnebassin og faldt i vandet.

storybild

Odense. Et pludseligt sving med cyklen endte sent fredag eftermiddag fatalt for en ældre cyklist i Nyborg.

Den 69-årige mand cyklede kort før klokken 17.30 langs havnen, og udsvinget betød, at både han og cyklen styrtede i havnebassinet på Lystbådevej.

Et vidne sprang ifølge Fyns Politi resolut i vandet og fik bjærget manden ind til havnekanten - og sammen med andre siden hen helt op af havnebassinet.

- Men trods ihærdigt genoplivningsforsøg lykkedes det ikke ambulance og læge at genoplive manden, der siden hen blev erklæret død, skriver Fyns Politi i en pressemeddelelse.

Et kommende ligsyn og eventuel obduktion skal nu fastslå, hvorvidt manden er druknet, og om han eventuelt har fået et ildebefindende forud for ulykken.

Den afdøde stammer fra lokalområdet. De pårørende er underrettet.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx