EU siger bye bye til skadelige stoffer i sutteflaskerEU siger bye bye til skadelige stoffer i sutteflasker

EU har bestemt, at dets medlemslande ikke længere må bruge det hormonforstyrrende stof BPA i sutteflaskers plastiktud

storybild

illustration: Eufordig.dk

Læs mere på eufordig.dk

Noget så uskyldigt som en sutteflaske har engang indeholdt et stof med mindre uskyldige virkninger for dit barn eller dig selv som lille.

Orangutangen 'Rynke'må ikke reklamere for sukkerfri juice - det bestemmer EU nu
Orangutangen 'Rynke'må ikke reklamere for sukkerfri juice - det bestemmer EU nu

Frem til 2010 blev stoffet bisphenol-A også kendt som BPA nemlig brugt til at blødgøre sutteflaskens plastiktud. Og det kan være hormonforstyrrende.

EU vil gøre ungdommen røgfri
EU vil gøre ungdommen røgfri

Forskning med dyreforsøg har vist, at stoffet selv i små mængder kan påvirke nervesystemet. Derudover kan nedsat frugtbarhed, tidlig pubertet og andre hormonrelaterede sygdomme være forbundet med vores indtag af stoffet.

På den baggrund forbød den danske regering i 2010 al brug af BPA i sutter og sutteflasker til børn mellem 0 og tre år, da forskningen især viste bivirkninger for nyfødte rotter. På dansk opfordring fulgte EU efter og forbød stoffet for de 0 til et-årige.

For Bente Bødker Jensen, der er mor til fire måneder gamle Pelle, er det ikke nogen rar tanke, at der er kemi i de produkter, som vi omgås:

-Jeg er ikke hysterisk, men jeg koger altid nyt legetøj for at fjerne bakterierne. Men hormonforstyrrende stoffer, de kan jo ikke skylles af på den måde, siger hun.

Du har måske lagt mærke til ordene “fri for BPA”, når du har været på jagt efter en ny drikkedunk eller plastikbøtter til at gemme madrester i. For selvom stoffet er forbudt for småbørn, så optræder det stadig mange steder i vores hverdag.

Ifølge Fødevarestyrelsen gemmer der sig BPA i lakken på indersiden af dåser, som indeholder mad og drikkevarer. Selvom det ikke må bruges til emballager, hvis fødevarer er til børn under tre år, så er BPA blandt andet fortsat på indersiden af låget af dit rødbedeglas og på bonnen i supermarkedet.

- Hvis det er skadeligt for småbørn, så er det vil også skadeligt for os andre. Jeg synes helt personligt, at det er forkert at bruge hormonforstyrrende stoffer, afslutter Bente Bødker Jensen, som gerne vil betale lidt ekstra for, at Pelles sutteflaske er kemifri.

Tre hurtige om BPA

Hvad er bisphenol A?
Bisphenol A (BPA) er et organisk stof (det vil sige, at det indeholder kulstof), som består af to phenol-molekyler.
Stoffet er en såkaldt plast-monomer, som indgår i produktionen af polycarbonat- og epoxyplast.

Er det et problem?

I laboratorieforsøg med rotter og mus har man ved høje koncentrationer af BPA fundet effekter såsom fosterdød, fald i størrelsen af kuld og fald i antal af levendefødte unger pr. kuld, nedsat vækst og forsinket kønsmodning.

Hvor støder du på det?

BPA findes i polycarbonat. Plasten er klar og næsten brudsikker og benyttes i mange forskellige dagligdagsprodukter som blandt andet vandflasker, sportsudstyr, medicinaludstyr, CD’er og elektronik
Derudover anvendes stoffet også i epoxyplast, som blandt andet bruges som belægning i konservesdåser for at forhindre kontakt mellem indholdet og metallet i dåsen.
Vi udsættes hovedsagelig for BPA gennem kosten. BPA kan for eksempel vandre over i fødevarer fra beholdere lavet af polycarbonatplast. Børn spiser og drikker mere på vægtbasis end voksne og belastes derfor relativt mere, hvis en fødevare indeholder BPA.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx