Af Jeppe Pedersen - 05/10-17 14:11

'Batman' fangede røver i Danmark: Nu går internettet amok'Batman' fangede røver i Danmark: Nu går internettet amok

Nordsjællands Politi vækker jubel på Facebook med en historien om politihunden Batman.

storybild

Politiet hund 'Batman' reddede dagen, da han fangede en indbrudstyv. (Billede: YUYA SHINO)

Nordsjællands Politi har onsdag vakt stor glæde på Facebook, efter de i en dramatisk fortælling har beskrevet, hvordan deres schæferhund med det fremragende kriminalitetsbekæmpende navn 'Batman' fangede en røver i søndags.

I opslaget beskriver Nodsjællands Politi en episode fra søndag aften, hvor politiet blev kaldt ud til Alexandervej i Charlottenlund. Her var en alarm gået i villakvarteret.

Da politiet endelig kom derud, kunne de høre, at endnu en alarm begyndte at hyle længere nede ad vejen.

Efter kort tid så politiet ganske rigtig to mænd løbe ud af det hylende hus og ind i en skov.

Politiet satte hurtigt deres altopsnusende Schäfer-sporhund Batman efter tyvene, og efter kort tid gav den ene af røverne op i frygt for at blive bidt sønder og sammen af Schäferen.

Politiet fik anholdt personen, og efterfølgende har manden fået en straksdom på 50 dages fængsel og et efterfølgende indrejseforbud til Danmark i 6 år.

Den anden gerningsmand er dog stadig på fri fod, og nu efterlyser Nordsjællands Politi manden.

I opslaget, der efter en time har fået over 1.200 likes og er delt 38 gange, bliver politiets hund Batman hyldet for sit arbejde.

Og andre morer sig over, at det var 'Batman', der fangede røverne.

Nordsjællands Politi oplyser, at Batman er fem år gammel pg stammer fra en kennel i Nordjylland.

Det er ikke første gang, at en politihistorie går viralt.

Tidligere på året skrev Nordjyllands Politi en kæk hilsen ud til en gademusikant, der generede folk i Aalborg med sit horrible forsøg på at spille den legendariske Oasis-hit 'Wonderwall.'

»Bare fordi du kan spille Wonderwall, betyder det ikke, at du skal. Det lyder bestemt ikke som Liam Gallagher,« skrev politiet med en henvisning til forsangeren for Manchester-bandet.

»En betjent talte med sangeren og sendte ham hjem for at øve,« lød det videre.

Pressemeddelelsen nåede rundt i hele verden - herunder hos The Independent i England og NME i USA.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx