Af Sebastian Bjerring Jensen - 17/08-17 13:54

Politiets bøn til danskerne: Hjælp osPolitiets bøn til danskerne: Hjælp os

Københavns Politi beder nu offentligheden om hjælp til at finde den forsvundne journalist Kim Wall.

Københavns Politi har torsdag formiddag udsendt en pressemeddelselse med seneste nyt om ubådsmysteriet, hvor den kendte opfinder Peter Madsen er sigtet for at have dræbt journalisten Kim Wall.

»Vi har lavet en masse undersøgelser, som jeg ikke kan komme nærmere ind på, men vi mangler fortsat et lig i sagen. Det er vores klare formodning, at vi leder efter en død person. Det gør vi primært i området omkring Køge Bugt, både på den danske og svenske side,« lyder det fra politiet.

På pressemøder kom politiet i øvrigt ind på ubådens færd, og her kunne de afsløre, at ubåden sidst blev set ved midnatstid natten til fredag:

»Ubåden sejlede ud torsdag aften kl 19. Den dykker ned på et tidspunkt, og så har vi nogle identifikationer fra noget færgetrafik, som får kontakt til ubåden omkring kl 23.30 og 24.00. Derefter har vi ingen indikationer på, hvor ubåden har været, indtil den klokken 10.14 erkendes i den nordlige del af Køge Bugt,« oplyser politiet.

Derefter kom politiet med en bøn til de borgere, der kan hjælpe med oplysninger i sagen:

»Vi vil rigtig gerne have hjælp fra folk - især omkring det maritime miljø. Det er ferietid, og vi ved, at der er mange, der sejler rundt omkring Køge Bugt og i tilstødende farvande. Vi vil gerne bede om, at hvis man støder på drivende objekter, så gør man sig lige den ulejlighed at sejle hen forbi og se, om det er noget, der kan have interesse for vores sag.«

»Vi vil også gerne have, at hvis man er så overskudsagtig, at man også kan samle det op og fjerne det, så de samme elementer ikke bliver ved med at være et forstyrrende element.«

»Vi vil også gerne have henvendelser fra folk, der har været på havnene omkring Køge Bugt. Altså helt fra Brøndby Havn og ned til Køge Havn. Hvis man har været der og har haft udsigt over vandet, men ikke har gjort observationer, men med sikkerhed har været der hele natten fra torsdag til fredag, så vil vi også gerne have den slags negative oplysninger, så vi kan udelukke, at ubåden har været der.«

Politiet oplyser desuden i pressemeddelelsen, at de lige nu leder efter det formodede lig med dykkere, og at de siden fredag også har søgt med fly.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx