Politiets udgifter til tolke eksploderet på få årPolitiets udgifter til tolke eksploderet på få år

Stigningen kommer i kølvandet på bølgen af flygtninge og asylansøgere.

storybild

Arkivfoto (Billede: Scanpix/bax Lindhardt)

Udgiften til tolke er steget med næsten 11 millioner kroner på to år. Stigningen skyldes den øgede indsats ved grænsen, hvor der stoppes flere ud-lændinge. DF vil tage sagen op med justitsministeren.

Dansk politis udgifter til tolke er på få år steget voldsomt. Det viser en aktindsigt fra Rigspolitiet.

De samlede udgifter, som dansk politi bruger på tolke, er fra 2014 til 2016 steget fra 45,3 millioner til 56,2 millioner kroner.

Kommunikationsdirektør hos Rigspolitiet, Anders Frandsen, oplyser, at stigningen på mere end 10 millioner kroner kan ses som et resultat af ekstra udgifter hos specifikt politiet i Syd- og Sønderjylland.

Afghanske tolke kan fortsat komme til Danmark
Afghanske tolke kan fortsat komme til Danmark

»Det matcher stort set den samlede stigning og skyldes, at der stoppes flere udlændinge. Pengene hertil er dækket af den ekstrabevilling politiet har fået til grænsekontrollen,« siger Anders Frandsen.

Han henviser til den ekstra bevilling fra november 2015 på 200 millioner kroner, som politiet fik til grænseindsatsen, og afviser samtidig, at den store stigning hænger sammen med øget udenlandsk kriminalitet herhjemme.

Dansk Folkepartis retsordfører Peter Kofod Poulsen er lettere chokeret over beløbets størrelse:

»Det er godt nok en stor stigning. Den vil jeg have taget op med justitsministeren. Det er godt nok nogle høje udgifter,« siger han.

Nyt DF-forslag: Slut med tørklæde, tolk og bolig
Nyt DF-forslag: Slut med tørklæde, tolk og bolig

Men med flere flygtninge er der vel brug for flere tolke?

»Udlændingeområdet trækker økonomisk tænder ud på hele spektret. Og det skal vi have begrænset. Det undrer mig også, man tager penge fra grænsekontrollen. Jeg vil hurtigst muligt stille § 20-spørgsmål til justitsministeren om sagen,« siger Peter Kofod Poulsen.



LÆS OGSÅ: S og V udkæmper krig om at tolke tal korrekt

LÆS OGSÅ: D’Angleterre er billigere end Vridsløselille

LÆS OGSÅ: Lego-fond laver millionsamarbejde med Dansk Flygtningehjælp

LÆS OGSÅ: Ti gange hver dag bliver flygtninge angrebet i Tyskland

LÆS OGSÅ: Støjberg vil give flygtninge et venligt skub i job

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx