Af Ritzau - 29/05-17 07:15; Opdateret: 29/05-17 08:38

320 rige danske familier skjuler 60 milliarder i skattely320 rige danske familier skjuler 60 milliarder i skattely

Nyt forskningsprojekt har sammenkørt lækket information fra Schweiz med skatteoplysninger fra myndigheder.

storybild

Skatteminister Karsten Lauritzen (V) har forsikret, at det bliver sværere at gemme penge i skattely i fremtiden. Arkivfoto. (Billede: Scanpix/Ida Guldbæk Arentsen)

Samlet set har de 320 rigeste familier i Danmark skjult 60 milliarder kroner i skattely.

Det fremgår ifølge DR Nyheder af et nyt forskningsprojekt, der bliver offentliggjort ved en høring om skattely på Christiansborg mandag.

Forskerne har fået adgang til oplysninger om skattekonti i banken HSBC i Schweiz, som blev lækket til en international sammenslutning af journalister og offentliggjort i 2015.

Oplysningerne har de sammenholdt med myndighedernes oplysninger om skat for de danskere, svenskere og nordmænd, der havde konti hos HSBC, forklarer DR.

- Vi kan se i papirerne fra Swiss Leaks, at det i vid udstrækning er de allerrigeste, der har gemt deres penge i skattely, siger Niels Johannesen, der er lektor i økonomi ved Københavns Universitet, til DR Nyheder.

Han har arbejdet sammen med forskere fra universiteter i Norge og USA om undersøgelsen.

- Oversat til danske forhold betyder vores resultater, at de rigeste 320 familier, som alle har en formue over 250 millioner kroner, har gemt en fjerdedel af deres formue i skattely.

For lidt over to uger siden blev samtlige partier i Folketinget enige om at sætte flere penge af til at bekæmpe skattely.

- Det bliver væsentligt sværere at gemme sig, sagde skatteminister Karsten Lauritzen (V) ved den lejlighed.

- Skat vil gå mere aktivt efter dem, der gemmer sig i udlandet og laver international ulovlig skatteunddragelse, lød det fra skatteministeren.

Enhedslistens Rune Lund kaldte aftalen for "et gok i nødden på dem, som nasser på vores velfærdssamfund".

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx