08/05-14 19:28

Drabet på Saxenhøj: Læge døde af blodtabDrabet på Saxenhøj: Læge døde af blodtab

Flere dybe knivstik betød, at en 69-årig læge på forsorgshjem døde af blodtab. Socialrådgiver er i livsfare.

storybild

(Billede: Polfoto)

Den 69-årige læge Flemming Møgelmose døde af blodtab, efter at han onsdag fik flere dybe knivstik af en 28-årig beboer på forsorgshjemmet Saxenhøj i Sakskøbing.

Det viser obduktionen af den dræbte læge, oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

DR lukker for tv-program om sindssyge efter drab
DR lukker for tv-program om sindssyge efter drab

Lægen blev dræbt, da den 28-årige gik amok på forsorgshjemmet og ud over lægen overfaldt en socialrådgiver og en anden beboer med kniv.

- Den 40-årige socialrådgiver er fortsat indlagt og under behandling for alvorlige stiklæsioner. Hans tilstand betegnes som kritisk, skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i en pressemeddelelse.

Det sidste offer - en 50 årig beboer på forsorgshjemmet - er fortsat indlagt, men hans tilstand betegnes om stabil.

Forbund kræver politisk handling efter knivdrab
Forbund kræver politisk handling efter knivdrab

Tidligere torsdag blev den 28-årige mand fremstillet i et grundlovsforhør in absentia - altså uden selv at være til stede.

Her blev han fængslet i fire uger, sigtet for drab og drabsforsøg. Men i stedet for arresthuset sker frihedsberøvelsen på en psykiatrisk afdeling, oplyste anklageren i sagen, Kirstine Laustsen, tidligere torsdag til Ritzau.

En er dræbt og to er såret af knivstik på institution
En er dræbt og to er såret af knivstik på institution

I det øjeblik han er rask nok til at kunne blive afhørt, skal han fysisk fremstilles for en dommer og her have muligheden for at besvare spørgsmål.

Drabet skete med en køkkenkniv. Den afleverede han selv til andre ansatte efter det voldsomme angreb. Over for de ansatte og politiet erkendte den 28-årige mand, at han havde begået forbrydelsen, skriver Ekstra Bladet, som var til stede i retten.

- Jeg har stukket en. Jeg ved godt, hvad jeg har gjort. Jeg er verdens enehersker, sagde den fængslede angiveligt til politiet, da han blev anholdt, ifølge Ekstra Bladet.

Det voldsomme knivoverfald fandt sted, da lægen og socialrådgiveren skulle tilse den 28-årige og derfor henvendte sig på hans værelse på forsorgshjemmet. Hvad der derefter er sket, har politiet endnu ikke overblik over.

- Da det endnu ikke har været muligt at afhøre de tilskadekomne og den sigtede, kan der ikke oplyses nærmere detaljer om hændelsesforløbet eller motivet, hedder det i politiets pressemeddelelse.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx