Af - 29/09-14 21:20; Opdateret: 30/09-14 08:53

Dansk Supermarked trækker salmonella-kød tilbageDansk Supermarked trækker salmonella-kød tilbage

Dansk Supermarked stopper samarbejde og tilbagetrækker hakket oksekød fra Skare Meat Packers.

storybild

(Billede: Polfoto)

Dansk Supermarked stopper med øjeblikkelig virkning nu samarbejdet med virksomheden Skare Meat Packers på baggrund af dagens afsløring i Metroxpress, hvor det er kommet frem, at Skare den 13. juni sendte hakket oksekød ud i butikkerne, men i strid med loven undlod at trække produkterne tilbage, da et analyseresultat dagen efter viste salmonella.

Samtidig trækker Dansk Supermarked et parti hakket oksekød tilbage.

- Dansk Supermarked gennemfører d.d. på baggrund af svar fra Fødevarestyrelsen en tilbagetrækning af et parti hakket oksekød solgt i Netto i juni 2014, skriver Dansk Supermarked i en pressemeddelelse, som er udsendt mandag aften.

Fødevarekontrol holder kødskandale hemmelig
Fødevarekontrol holder kødskandale hemmelig

- På trods af, at leverandøren af det hakkede oksekød, Skare Meat Packers, og Fødevarestyrelsen i over to måneder har vidst, at Dansk Supermarked i lighed med andre kæder angiveligt har solgt salmonellainficeret kød tilbage i juni, har hverken Skare Meat Packers eller fødevaremyndighederne oplyst Dansk Supermarked herom før d.d.

- Da der fortsat er risiko for, at nogle af vores kunder kan have frosset kødet ned, gennemfører vi trods den lange forsinkelse tilbagetrækningen, lyder det.

Dansk Supermarked stopper samtidig samarbejdet med Skare Meat Packers.

- Som følge heraf suspenderer Dansk Supermarked med øjeblikkelig virkning al samhandel med Skare Meat Packers, mens sagen undersøges nærmere, skriver Dansk Supermarked, der i samme ombæring kritiserer Skare Meat Packers'adfærd i sagen.

- Dansk Supermarked stiller sig helt uforstående overfor, at vi af flere omgange tilsyneladende har modtaget urigtige oplysninger fra Skare Meat Packers. Der er i givet fald tale om et helt uacceptabelt tillidsbrud, som umuliggør fremtidig samhandel med leverandøren.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx